Politi

SINE klarede Ragnarok på Vestegnen

Der var blå blink og spænding i luften, da mere end 600 beredskabsaktører en tåget aften i november deltog i den stort anlagte terrorøvelse, Ragnarok, som fandt sted ved indkøbscenteret City2 i Høje Tåstrup på Københavns Vestegn. Øvelsen testede også SINE-netværket, hvor der blev registreret kommunikation på mere end 170 talegrupper samtidigt.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Minister: Værditransporter får ikke samme parkeringsregler som brandvæsener

I dag gælder færdselslovens almindelige standsning- og parkeringsforbud ikke for politiet, brandvæsener og redningskorps. Og den undtagelse vil – trods et politisk ønske – ikke blive udvidet til at omfatte private værditransporter. Det slår transportminister Ole Birk Olesen fast. Ifølge ministeren kan værditransporternes behov ikke sammenlignes med beredskabets.

Politi

55 nye udrykningskøretøjer til Kriminalforsorgen

I dag er det politiet, som står for at transportere arrestanter, men fra årsskiftet overtager Kriminalforsorgen opgaven. Derfor har Kriminalforsorgen nu modtaget 55 nye køretøjer.  Alle de nye køretøjer er udstyret med udrykningssignaler. Det skyldes, at kriminalforsorgen i 2014 blev omfattet af muligheden for udrykningskørsel.

No Picture
Politi

Spøgelsesbilister skal bremses af lave stopskilte

Vejdirektoratet opsætter i den kommende tid særligt lavt siddende tavler med indkørselsforbud på frakørselsramperne ved hovedparten af de hjemlige motorveje. Stoptavlerne skal være med til at forhindre spøgelsesbilister i at køre den forkerte vej ned på motorvejene.  Forskning viser nemlig, at påvirkede og demente trafikanter har en tendens til at kigge ned og til siden, når de kører.

Brandvæsen

Ny kampagne: Kend dit nødnummer

Rigspolitiet, Hovedstadens Beredskab og Beredskabsstyrelsen har startet en ny kampagne om korrekt brug af nødnumrene 1-1-2 og 1-1-4. Baggrunden er en undersøgelse, som viser, at 14 pct. af danskerne enten ville ringe forkert eller ikke vide, hvilket nummer de skulle ringe til, hvis de stod i akut krise og havde brug for udrykning fra politi, ambulance eller brandvæsen.

Politi

Politiets kameraregister bliver landsdækkende

Efter et vellykket pilotprojekt i København bliver politiets kameraregister nu bredt ud til resten af landet. Registret skal hjælpe politiet til hurtigere og mere effektiv efterforskning. Baggrunden er bl.a. terrorangrebet mod Krudttønden i 2015, hvor videoovervågningsmateriale fra private spillede en afgørende rolle i politiets efterforskning.

Politi

Politiet bruger mere tid på psykisk syge

En ny temaanalyse fra Rigspolitiet klarlægger omfanget af den del af politiets arbejde, der involverer personer med psykiske lidelser. Analysen viser, at andelen og mængden af hændelser samlet set er steget siden 2009. I absolutte tal er der sket en stigning fra knap 16.000 hændelser i 2009 til cirka 43.000 hændelser i 2016. Det viser Rigspolitiets nye temaanalyse af området.