Præhospital

Regionernes nye IT til AMK-vagtcentralerne bliver forsinket

Det nye kontrolrumssystem, som fremover skal anvendes til at koordinere ambulanceudrykningerne på regionernes AMK-vagtcentraler, bliver forsinket, efter at regionerne har besluttet at afvise leverandørens testplan for det nye system. Testplanen havde så mange mangler, at regionernes fælles styregruppe valgte at sige nej til planen, og det forsinker processen, så kontrolrumssystemet først kan tages i brug næste år.

Præhospital

Hjemtagning af ambulancekørsel giver store problemer i Sverige

Sidste efterår blev ambulancekørsel i Göteborg-området hjemtaget, efter at Falck i en årrække havde stået for opgaven. Men hjemtagningen har langt fra været problemfri for Sahlgrenska Universitetssjukhuset, der i dag står ambulancekørslen: Ambulanceredderne klager over massive arbejdsmiljøproblemer, hvor der ikke er tid til pauser og rengøring af ambulancerne. Tidligere kunne sygehuset endvidere kræve, at Falck altid leverede det aftalte antal ambulancer – også hvis der var mangel på personale. Men efter hjemtagningen er konsekvensen af personalemangel i stedet, at ambulanceberedskaberne må nedlægges. Nu har det svenske arbejdstilsyn politianmeldt sygehuset.

Præhospital

Falck udnævnt til en af Danmarks største eksportsuccesser

Med udgivelsen af Danmarks Eksportkanon, der fortæller hemmeligheden bag Danmarks eksport-dna, har Falck fået en plads på listen over landets 30 største rollemodeller inden for dansk eksport. De centrale spørgsmål, der ligger bag den nye eksportkanon, er: “Hvad er det, vi kan i Danmark? Og hvem og hvad skal Danmark leve af?”. Udenrigsministeriet og tænketanken Mandag Morgen har sammen med fremtrædende erhvervsledere og førende eksperter svaret på spørgsmålene, og sammensat en liste over Danmarks største eksportsuccesser.

Præhospital

Danskerne skal jagte hjertestartere

Mandag satte Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden en landsdækkende konkurrence i gang, hvor alle danskere, lokale klubber og foreninger kan være med til at finde hjertestartere, som ikke er registreret på Hjertestarter.dk. Formålet er klart: Hvis hjertestarterne i Danmark bliver kortlagt, er der større chance for, at de bliver brugt, så flere af de 3.500 danskere, der hvert år falder om med hjertestop uden for hospital, vil overleve.

Præhospital

46 ambulancefolk fyret – midlertidigt

Fredag eftermiddag måtte beredskabschef Carsten Iversen fra Roskilde Brandvæsen skrive 46 fyresedler til ambulancereddere hos brandvæsenet. De mange reddere bliver afskediget som følge af det kommende udbud af ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner, og hvis Roskilde Brandvæsen – som ventet – vinder udbuddet, vil afskedigelserne være rent teoretiske.

Præhospital

Ebeltoft får paramedicinerambulance

Ambulanceberedskabet i Ebeltoft skal styrkes ved at ændre den nuværende ambulance til en paramedicinerambulance. Det har de midtjyske regionspolitikere besluttet i forbindelse med budgetaftalen for 2014. Budgetaftalen giver også midler til at gøre det ekstra ambulanceberedskab i Struer permanent og til at udvide antallet af ordninger med 112-akuthjælpere, således at der bliver over 20 akuthjælperkorps i regionen.

Præhospital

Falck skal fortsat hjælpe 100.000 rejsende om året

Det vil også i de næste tre år være Falck, som skal hjælpe de 100.000 flypassagerer med et handicap, som hvert år får assistance i Københavns Lufthavn. Falck har haft opgaven siden 2008, og efter et udbud er kontrakten mellem lufthavnen og Falck blevet forlænget med tre år. Den nye kontrakt indebærer både en oprustning på mængden af hjælpeudstyr og en lavere pris.

Præhospital

Vil hellere have fire akutbiler end én akutlægebil

Region Nordjylland har fået en ny akutlægebil i Hjørring. Den vil imidlertid koste omkring 1 mio. kr. om måneden, og de penge ville gøre mere nytte, hvis de i stedet blev brugt på fire akutbiler med paramedicinere. Det mener flere medlemmer af regionsrådet. Regionsrådsformanden er dog uenig og mener, at de 15 års ekstra uddannelse, som en læge har sammenlignet med en paramediciner, gør en væsentlig forskel.

Præhospital

Ny akutlægebil ventes at få 2.000 udrykninger om året

Mandag bliver Region Nordjyllands nye akutlægebil i Hjørring officielt taget i brug. Akutlægebilen erstatter den hidtidige paramedicinerbil, og den vil få base på Sygehus Vendsyssel i Hjørring, hvor den bemandes med anæstesilæger fra sygehuset samt lægeassistenter fra Falck. Akutlægebilen vil kunne rykke ud med 1-2 minutters varsel, og regionen venter, at den vil få ca. 2.000 udrykninger om året.