Præhospital

Investorer afviser Samariten

Investorer i hobetal siger nej til at putte penge i det svenske ambulanceselskab Samariten. Selskabet presses af Region Sjælland, der forventer en afklaring indenfor et par uger, men finanskrise og en dårlig forretningsmodel gør det mere end vanskeligt at finde de nødvendige 200 mio. kr. De professionelle investorer vurderer, at usikkerheden er for stor, og deres vurdering er, at Samaritens største mulighed er at finde en velhavende personlig investor, som har råd til og lyst til at købe sig ind i selskabet.

Præhospital

Københavns Brandvæsen undrer sig over Region Hovedstaden

Danmarks – endnu – næststørste ambulanceoperatør, Københavns Brandvæsen, udtrykker i dag undren over Region Hovedstaden. Årsagen er udtalelser fra regionen om, at sundhedsfagligt personale på regionens kommende vagtcentral vil sikre en afgørende bedre disponering end i dag og at antallet af ambulanceberedskaber ikke har indflydelse på responstiderne. Ifølge Københavns Brandvæsen vil den nye vagtcentral ikke give hverken bedre eller væsentligt hurtigere disponering, og samtidig påpeger brandvæsenet, at blot to større ulykker vil kunne lægge beslag på alle ambulancer i København.

Præhospital

Region Hovedstaden er ikke bekendt med at Samariten har problemer med finansieringen

I december udsendte Samariten en pressemeddelelse, hvor selskabet oplyste, at der forhandles med danske og udenlandske investorer for at få selskabets finnansiering på plads. Men ifølge Region Hovedstaden er regionen ikke bekendt med, at Samariten skulle have problemer med finansieringen, og derfor forventer regionen, at alle tre ambulanceoperatører skriver under på kontrakterne omkring 22.-23. januar.

Præhospital

Sjællandske reddere frygter massiv løndumping

I aftes kunne FOA’s forbundsformand, Dennis Kristensen, præsentere en overenskomst mellem FOA og Samariten. Overenskomsten er den første med Samariten på dansk jord og dækker reddere ansat i Region Hovedstaden. Men hos redderne er der langt til smil og glæde over overenskomsten. Det stod klart onsdag formiddag på Staunings Plads i København. Her ligger FOA’s hovedkvarter, og klokken kvart over 10 var godt et halvt hundrede reddere mødt frem for at protestere mod FOA’s overenskomst med Samariten.

Præhospital

Ambulancefolk i kamp mod deres fagforening

Nyheden om, at FOA har indgået overenskomst med Samariten, bliver ikke modtaget positivt hos de ambulancefolk, som overenskomsten omfatter. Brandfolkenes Klub i København har nemlig regnet sig frem til, at deres medlemmer vil få 2.600 kr. mindre om måneden end hvis de – som de andre privatansatte ambulancefolk – blev omfattet af 3F-overenskomsten. Samtidig indebærer overenskomsten med Samariten, at antallet af døgnvagter øges med fem om året. Brandfolkenes Klub opfordrer derfor på det kraftigste FOA’s hovedbestyrelse til at forkaste overenskomsten.

Præhospital

Samariten har indgået overenskomst med FOA

FOA og Samariten har nu indgået overenskomst. Overenskomsten dækker det samme område, som FOA hidtil har overenskomstdækket med offentlige myndigheder, og dermed gælder overenskomsten for opgaver, som Samariten måtte overtage i København, på Frederiksberg og i Roskilde. Den nye overenskomst er en såkaldt tiltrædelsesoverenskomst til FOAs offentlige overenskomst, og det betyder, at løn- og ansættelsesvilkår for FOA-medlemmer, der ansættes ved Samariten, vil være uændrede. FOA afviser ikke, at der også kan blive tale om en overenskomst, der dækker Samaritens aktiviteter i Region Sjælland.

Præhospital

Ambulancefolk forudser at slaget om ambulancekørslen i Region Sjælland er tabt for Samariten

Slaget om ambulancekørslen i Region Sjælland er tabt for Samariten, der ikke kan kan løfte bemandingsopgaven uden hjælp fra de reddere, der i dag er ansat i Falck. Sådan lyder forudsigelsen fra formanden for Brandfolkenes Organisation, Jesper Bronée, der venter, at Samariten må opgive i Region Sjælland. Formanden for de københavnske brand- og ambulancefolk betegner Samariten som et fatamorgana af en ambulancetjeneste, og han forventer, at Samaritens indtog på det danske marked vil ende med kun at omfatte de fire ambulanceberedskaber, som Samariten vandt i Region Hovedstaden – og at Samariten dermed vil kunne undgå at indgå overenskomst med 3F og i stedet kan lade sine reddere organisere i FOA, der har den billigste overenskomst.

Præhospital

Samsø Redningskorps: Vi var 500.000 kr. billigere end Samariten

Fredag formiddag blev det klart, at svenske Samariten ikke kunne opfylde de økonomiske betingelser, som Region Midtjylland havde stillet i forbindelse med kontrakten på en del af ambulancekørslen i regionen. Hos Samsø Redningskorps var glæden og lettelsen var til at tage at føle på, både hos stationsleder Søren Peter Kjeldahl og hos redderne. Ifølge Region Midtjylland vandt Samariten udbuddet på Samsø, fordi de var 100.000 kr billigere end Samsø Redningskorps og ville stille med nyere ambulancer, men Samsø Redningskorps mener, at deres egen pris faktisk lå 500.000 kr. under Samaritens.

Præhospital

Samariten: Vi er fast besluttede på at løfte opgaven

Samariten Ambulans AB og Region Midtjylland blev i går enige om at ophæve aftalen om ambulancekørsel i Århus, Viborg og på Samsø. Men i dag understreger Samaritens direktør, at selskabet tror fuldt og fast på, at finansieringen falder på plads, så Samariten i januar kan skrive kontrakt med Region Sjælland og Region Hovedstaden om ambulancekørsel. “Det, som vi ser som en stor fordel, er at vi nu har fred og ro til at bringe den finansielle situation på plads. Det er meget vigtig for os at understrege, at Samariten er fast besluttet på at løfte den opgave, som vi har påtaget os ved at vinde licitationerne”, siger direktør Torbjörn Kanfjäll. Samtidig meddeler Samariten, at der først bliver informationsmøder for redderne i februar 2009.