Præhospital

To chefer er nu fortid i Region Hovedstadens Akutberedskab

I den seneste tid har kritikken mod Region Hovedstadens Akutberedskab med direktør Freddy Lippert i spidsen været massiv. Regionspolitikerne har kritiseret Akutberedskabet for at have hemmeligholdt alvorlige problemer med mistede 112-opkald, og medarbejderne på både AMK-vagtcentralen og i ambulancerne kritiserer arbejdsmiljøet. Nu har to chefer så indgået fratrædelsesaftaler.

Præhospital

Svær kabale forsinker nye ambulancestationer

Egentlig skulle Sønder Felding i Vestjylland have haft en ambulancestation fra 1. december 2021, men stationen bliver forsinket på grund af en kompliceret kabale i Region Midtjylland. Falck – der skal drive stationen – havde nemlig planlagt at flytte en modulbygning fra Ørsted til Sønder Felding, men regionen foretrækker at blive ved med at leje modulbygningen i Ørsted, så nu kommer den nye station først i foråret 2022.

Præhospital

Strid om hjertestartere på Langeland

I disse uger bliver mange virksomheder på Langeland kontaktet af sælgere fra forskellige firmaer, som forsøger at overtale dem til at købe en hjertestarter. Det skyldes ikke, at der faktisk mangler hjertestartere på Langeland, for med 107 hjertestartere har øen formentlig landets bedste dækning. Men en strid mellem den lokale hjertestarterforening og Trygfonden gør, at hjertestarterne ikke fremgår på hjemmesiden Hjertestarter.dk.

Præhospital

Ambulancernes responstider i 3. kvartal 2021

Den danske ambulancetjeneste er under pres, og det illustreres af de nyeste tal for ambulancernes responstider. I 3. kvartal var ventetiden på en ambulance således markant højere end i 2. kvartal i alle regioner. Værst ser det ud i Region Sjælland, hvor andelen af hurtige udrykninger faldt med over 3 procentpoint, og i Region Nordjylland og Region Hovedstaden, hvor faldet var på 2 procentpoint. 

Præhospital

Nu bliver grænseoverskridende ambulancehjælp mere smidig

I løbet af denne måned bliver der etableret en digital integration og dermed direkte forbindelse mellem AMK-vagtcentralen i Odense og den tyske vagtcentral i Harrislee. Det vil sikre, at de tyske ambulancer, som dækker en del af Sønderjylland, kan rykke hurtigere ud, ligesom risikoen for fejl bliver mindre, når de nuværende – og manuelle – processer afskaffes.

Præhospital

Også Venstre vil have flere ambulancer

I sidste uge præsenterede regeringen et nyt udspil, som skal styrke det præhospitale beredskab med 5-10 ekstra enheder på landsplan. I dag har Venstre så præsenteret et sundhedspolitisk udspil, og her er det største oppositionsparti på samme linje som regeringen: Venstre foreslår således, at der indsættes 15 nye ambulancer og akutbiler.

Præhospital

Region vil lease 18 nye ambulancer

Region Hovedstaden har besluttet at hjemtage ambulancekørslen i Hvidovre-delområdet, som primært omfatter den ambulancekørsel, der i dag varetages af Hovedstadens Beredskab. Derfor har regionen nu behov for at investere 22 mio. kr. i en leasingramme, som skal gøre det muligt at købe 17 ambulancer, en XL-ambulance samt et såkaldt driftskøretøj.