Præhospital

Falck: Vi er overraskede og skuffede

Om godt et år er det slut med Falcks ambulancetjeneste i Region Nordjylland. Efter et udbud overgår ambulancekørslen til regionen selv og den nye operatør PreMed. Falcks koncernchef, Jakob Riis, fortæller, at man i Falck er både overraskede og skuffede over at være blevet valgt fra. Han tilføjer, at det gør ondt, at Falck nu skal sige farvel til dygtige og loyale medarbejdere.

Præhospital

Falck mister ambulancekørslen i Region Nordjylland

Ambulancekørsel og liggende sygetransport i Region Nordjylland bliver fremover delt mellem regionen selv og den nye operatør PreMed. Det har det nordjyske regionsråd besluttet efter en udbudsrunde. Den valgte model kommer til at spare regionen for ca. 26 mio. kr. årligt i forhold til det nuværende budget til drift af ambulancetjenesten.

Præhospital

Udsigt til at tysk akutlægehelikopter fortsat skal dække i Sønderjylland

I 2022 udløber den nuværende kontrakt om, at Region Syddanmark kan trække på den tyske akutlægehelikopter, der har base i Nibøl ca. 15 km. fra den danske grænse. Helikopteren supplerer de fire danske akutlægehelikoptere, og den tilkaldes mellem 30 og 60 gange om året. Region Syddanmark lægger op til at forlænge kontrakten, der årligt koster ca. 1,4 mio. kr.

Præhospital

Region Midtjylland har nu overtaget ambulancekørslen i Aarhus

Fra i dag er det Region Midtjyllands egen ambulancetjeneste, som står for ambulancekørslen i Aarhus. Det er første trin i en hjemtagning fra Falck, hvor de næste trin følger den 1. marts og den 1. april. Her bliver opgaverne i blandt andet i Silkeborg, Herning og Holstebro hjemtaget. Samtidig hjemtages fem akutlægebiler, hvorefter alle 10 akutlægebiler drives af regionen. 

Præhospital

Samariten og BIOS har kig på sjællandske ambulancer

Deres første forsøg på at komme ind på det danske marked for ambulancekørslen var en fiasko, men nu er både svenske Samariten og hollandske BIOS tilsyneladende klar til et nyt forsøg. Begge operatører har i hvert fald været i dialog med Region Sjælland og Region Hovedstaden om regionernes udbud af ambulancekørslen. Fredag bliver det offentliggjort, hvem der er blevet prækvalificeret i Region Sjælland.

Præhospital

Falck vil gerne af med stationerne

Falck vil gerne afhænde alle redningskorpsets stationer på landsplan, enten ved at sælge dem eller alternativt ved at leje dem ud til f.eks. regionerne. Det har Falck oplyst i forbindelse med en markedsdialog med de to sjællandske regioner. Ifølge Falck giver det god mening, at det er regionerne, som ejer ambulancebaserne, og så kan Falck leje sig ind på de baser, som de har brug for.

Præhospital

Store ændringer for ambulancestationerne i Region Hovedstaden

I dag er det Falck og Hovedstadens Beredskab, som ejer ambulancestationerne i Region Hovedstaden. Men når regionens netop igangsatte udbud træder i kraft, så vil alle ambulancestationerne være ejet af regionen, der så stiller dem til rådighed for de vindende operatører. Der vil fremover være fem hovedstationer, mens alle de øvrige stationer bliver sove- og hvilebaser.

Præhospital

Randers får to ambulancestationer

Fra december 2021 hjemtager Region Midtjylland ambulancekørslen i Randers-området, og i den forbindelse er der udsigt til, at Randers får en ekstra ambulancestation. Byens fire ambulancer skal således fordeles ligeligt mellem en station i den nordøstlige del af Randers og en ny station i den sydlige del.