Præhospital
Forsvaret: Nødraketter er til nødsituationer – ikke til sjov
Nødraketter er 112 til søs, men igen i år har Forsvarets Operationscenter indsat helikoptere eller redningsbåde efter at have fået anmeldelser om nødraketter, der i sidste ende viste sig ikke at være tegn på en ulykke. I værste fald kan nødraketter, der bliver fyret af uden grund eller for sjov, tage ressourcerne fra redningsoperationer, hvor folk har brug for hjælp.
Borgerne i nød kan fremover sende videoer til vagtcentralen
Region Hovedstadens AMK-vagtcentral kan fremover bede borgere, der ringer 112, om at sende en video. Videoerne bliver brugt til at sikre den rette førstehjælp og behandling. Erfaringerne fra et forsøgsprojekt viser, at det med videoerne bliver konstateret, at patientens tilstand er mere kritisk end antaget i 11 pct. af tilfældene, og mindre kritisk i 35 pct. af tilfældene.
Nye isolationsenheder til transport af patienter med smitsomme sygdomme
Præhospitalet i Region Midtjylland har købt to isolationsenheder, EpiShuttle, der skal bruges til at flytte patienter med symptomer på særligt alvorlige smitsomme sygdomme som f.eks. SARS, MERS, Ebola og lungepest. EpiShuttle er et medicinsk isolations- og transportsystem, som er designet til optimal sikkerhed ved transporten.
Region har ikke råd til helikopterplatform på nyt universitetshospital
Der er usikkerhed om økonomien for Nyt Aalborg Universitetshospital, og det får nu den konsekvens, at hospitalets helikopterplatform ikke finansieres af hospitalets budget. Men da helikopterplatformen er højt prioriteret i projektet, søges den i stedet finansieret med fondsdonationer. Samme model er set ved andre hospitalsbyggerier.
Region vil have eldrevne ambulancer
Ambulancer og køretøjer til liggende sygetransport skal anvende ikke-fossile brændstoffer, således at der f.eks. bliver tale om eldrevne køretøjer. Det har Region Midtjylland besluttet i forbindelse med det kommende udbud af ambulancekørsel og sygetransport. Det nye krav vil dog først gælde fra 2026 og 2031.
Falck-chef: Vi har betalt dyre lærepenge
Som virksomhed har Falck betalt dyre lærepenge for BIOS-sagen. Det siger Falcks koncernchef, Jakob Riis, efter fredagens bøde på 30 mio. kr. for overtrædelse af konkurrenceloven. Udover skaderne på Falcks image og de 30 mio. kr. i bøde har Falck betalt 152 mio. kr. til BIOS’ ejere og de omkring 500 kreditorer, som tabte penge på BIOS’ konkurs.
Falck får rekordbøde for overtrædelse af konkurrenceloven
Falck har i dag i Københavns Byret fået en bøde på 30 mio. kr. for groft uagtsomt at have misbrugt sin dominerende stilling på det danske marked for ambulancetjenester i perioden fra august 2014 til oktober 2015, hvor Falck søgte at skade konkurrenten BIOS’ image. Det er den hidtil største bøde, der er udstedt i Danmark for overtrædelse af konkurrenceloven.
Region er klar til hjemtagningen af akutlægebiler og akutbiler
Fra årsskiftet hjemtager Region Nordjylland driften af akutlægebiler og akutbiler fra Falck. Og indtil videre ser det ud til, at alt kører på skinner. De er ansat 38 præhospitale medarbejdere, uden at der har været rekrutteringsvanskeligheder, og der er indkøbt nye køretøjer og udstyr samt iværksat etablering af nye baser. Samtidig vurderes det, at de økonomiske forudsætninger holder.
Ny ledende overlæge for Region Midtjyllands akutlægebiler
Allan Bach tiltræder den 1. februar 2020 som ledende overlæge med det overordnede ansvar for den daglige drift af Region Midtjyllands 10 akutlægebiler. Allan Bach er speciallæge i anæstesiologi og intensiv medicin. Han i dag ansat som overlæge på Regionshospitalet Randers, og han er samtidig afsnitsleder for akutlægebilerne i Randers og Grenå.