År: 2015
Forhandlerne har generelt styr på fyrværkerireglerne
Brandvæsenernes tilsynsbesøg hos forhandlerne af fyrværkeri tyder på, at der generelt er styr på reglerne om sikkerhed vedrørende produktion og opbevaring. Det generelle indtryk hos brandvæsenerne er således, at der på trods af stramninger af reglerne for få år siden er kommet fint styr på tingene. Der er kun ganske få steder behov for egentlige sanktioner.
Brandfolk har pumpet 300 mio. liter vand væk
De seneste dage har over 600 brandfolk været i gang med at bekæmpe oversvømmelser på næsten 200 indsatssteder. Det anslås, at de mange brandfolk har pumpet omkring 300 mio. liter vand væk. Alene i Sønderborg, der har været hårdest ramt, har 100 brandfolk været i gang på 51 indsatssteder, men også på Sjælland knokler redningsmandskabet.
Statslig forebyggelsesstrategi udebliver: Private aktører tager sagen i egen hånd
For godt tre år siden blev syv af Folketingets partier enige om, at der skulle udarbejdes en national strategi for brandforebyggelse. Men siden da er der ikke sket noget, og nu har seks centrale aktører inden for brandforebyggelse valgt at tage sagen i egen hånd: De har udarbejdet deres eget bud på en national forebyggelsesstrategi.
Sjællandske brandvæsener sender pumpemateriel til Sønderjylland
Sønderjylland har på kort tid fået, hvad der svarer til en halv måneds regn, og det har skabt store oversvømmelser. Efter anmodning fra Sønderborg Kommune afsendes der søndag morgen forstærkninger i form af pumpeenheder fra Nordsjællands Brandvæsen, Østsjællands Beredskab, Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst og Frederiksborg Brand og Redning.
Vil gøre røgalarmer lovpligtige
I Danmark omkommer omkring 80 mennesker hvert år på grund af brand. Sådan har det været i årtier, og tallet ser ikke ud til at være på vej ned. Derfor vil beredskabschefernes organisation, Danske Beredskaber, nu gøre røgalarmer lovpligtige. Konkret vil organisationen forpligte udlejere til at opsætte røgalarmen, mens det for private boligejere kan være et vilkår for at tegne en forsikring.
Stor ros til det præhospitale beredskab i Region Sjælland
Både Falck som ambulanceoperatør og Region Sjællands eget præhospitale center er blevet akkrediteret uden anmærkninger. Det eksterne surveyteam har endda stor ros til det sjællandske akutberedskab. ”Det har været en fornøjelse at besøge en organisation, hvor man på mange områder arbejder proaktivt med kvalitet, og hvor man knappest kan nå at notere sine fund, før der er taget hånd om det”, noteres det.
Brandfolk lærte unge om fyrværkerisikkerhed
Sprængte fingre og grimme øjenskader. Vi kender alt for godt billederne af de voldsomme skader fra fyrværkeri, som vi desværre ser alt for mange af hvert år i forbindelse med nytåret. Ofte skyldes det uforsigtig omgang med nytårskrudtet, og mange af dem, som kommer til skade, er unge. Det vil Københavns Brandvæsen gøre noget ved, og derfor har brandvæsenet besøgt tre ungdomsklubber.
Slagelse Kommune er ude af Vestsjællands Brandvæsen
Slagelse bliver den 4. kommune, som vælger at stå uden for et fælles beredskab. Det står klart, efter at et snævert flertal i det lokale byråd onsdag har stemt nej til Vestsjællands Brandvæsens budget. Som konsekvens viderefører Slagelse Kommune sit nuværende beredskab. De øvrige kommuner i Vestsjællands Brandvæsen havde ellers lovet at finde nye besparelser.
Region til borgerne på Ærø: Husk, at der kan tilkaldes helikopterassistance
På få dage har 1.725 borgere på Ærø skrevet under på en opfordring til, at øen fremover skal have to ambulancer. Men de mange underskrifter gjorde ikke indtryk på politikerne i Region Syddanmark, der mandag vedtog, at der fortsat kun skal være én ambulance. Regionen opfordrer borgerne til at huske på, at der er mulighed for at tilkalde helikopterassistance.