Brandvæsen

Bistanden til Sverige svækker ikke det hjemlige beredskab

Selv om de danske beredskaber i øjeblikket rykker ud til ca. 30 naturbrande i døgnet, så er det ikke et problem, at et større antal brandfolk er sendt til Sverige for at bistå med slukningen af skovbrande. Det understreger Danske Beredskaber, som henviser til, at der kun er sendt ca. 60 brandfolk til Sverige – og at de primært er frivillige fra de danske beredskaber.

Præhospital

Falck vinder udbud af to tyske ambulancekontrakter

Falck bliver den største ambulanceoperatør i Potsdam-Mittelmark-distriktet i Tyskland efter at have vundet to ambulancekontrakter i en europæisk udbudsrunde. Falcks 100 medarbejdere skal fremover køre ambulancer fra i alt otte stationer i distriktet – de første fire fra 1. oktober 2018 og de resterende fire fra 1. januar 2019.

Brandvæsen

Omkommet brandmand bisættes mandag

Deltidsbrandmand Ole H. Pedersen, der torsdag mistede livet under slukningen af en større markbrand, bliver mandag bisat fra Vestre Store Kapel i Aarhus. Efter ceremonien afholdes der mindehøjtidelighed på brandstationen i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Brandvæsen, der samtidig takker landets brandstationer for at have markeret dødsfaldet med flagning på halv stang.

Brandvæsen

Nyt projekt: Unge i Beredskabet

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ønsker at afsætte op til 6 mio. kr. til et nystartet projekt, der inddrager unge aktivt i det danske redningsberedskab. Ved at inddrage de unge, får de en bedre forståelse for den vigtige opgave, beredskabet udfører. Samtidig kan chikane og angreb på brandfolk i udsatte boligområder forhåbentlig nedbringes.

Brandvæsen

Sender endnu flere brandfolk til Sverige

De svenske myndigheder kæmper stadig med de omfattende skovbrande, og svenskerne har nu bedt om, at Danmark forlænger og udvider de danske brandfolks hjælpeindsats. Søndag sender Beredskabsstyrelsen derfor yderligere to enheder med brandfolk mod Sverige. Den ene enhed afløser mandag dele af den oprindelige enhed, som torsdag blev indsat.