I ugens løb har Brandfolkenes Organisation i København kritiseret de røgdykkerapparater, som anvendes af Københavns Brandvæsens særlige kredsløbsrøgdykkere. Baggrunden for kritikken er undersøgelser af røgdykkerens kropstemperatur samt af apparaterne og deres indvirkning på legemet, men brandfolkene har også kritiseret brandvæsenet for ikke at have reageret på et påbud, som Arbejdstilsynet udstedte i 1998. Nu vil Arbejdstilsynet have en redegørelse fra Københavns Brandvæsen.
Et kredsløbsapparat er en særlig form for røgdykkerudstyr, hvor ind- og udÃ¥ndingsluften bevæger sig i et lukket kredsløb. UdÃ¥ndingsluften renses for carbondioxid (CO2) og vanddampe i en kalkpatron (en sÃ¥kaldt kalipatron). Efter rensningen erstattes den forbrugte oxygen med ren oxygen gennem et særligt doseringssystem. Kredsløbsapparaterne giver mulighed for en særligt lang indsatstid, fordi kredsløbsrøgdykkerne ikke – som de almindelig røgdykkere – mÃ¥ ud og skifte luftflaske med relativt korte mellemrum.
I 1997 fik Københavns Brandvæsen et pÃ¥bud om, at kredsløbsrøgdykkernes øvelser skulle foregÃ¥ sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det skete efter at brandfolk havde fÃ¥et forbrændinger i luftvejene, fordi den “genbrugsluft”, som de indÃ¥ndede, var for varm. Og indÃ¥ndingsluften kan under normale forhold nÃ¥ en temperatur pÃ¥ omkring 45 grader. Den høje temperatur skyldes blandt andet den kemiske proces i kalipatronen og varmen i lokalet. “Vi gav i 1998 et pÃ¥bud. Nu beder vi om en redegørelse”, siger Peter Herskind fra Arbejdstilsynet til Ekstra Bladet.
Ifølge chefen for brand- og redningsafdelingen i Københavns Brandvæsen, Niels Ole Blirup, er der imidlertid opbakning til udstyret hos samtlige ca. 120 røgdykkere i brandvæsenet. “De siger, at udstyret mÃ¥ske ikke er verdens bedste. Men da der ikke er andet til rÃ¥dighed pÃ¥ nuværende tidspunkt, er de glade for det”, siger han. Niels Ole Blirup kan ifølge Ekstra Bladet ikke erindre, at røgdykkere har haft problemer med svimmelhed og utilfredshed, nÃ¥r de har anvendt kredsløbsapparaterne. Dog var der for nogle uger siden en brandmand, som blev dÃ¥rlig, men her var Ã¥rsagen en knækket slange. Slangen var 34 Ã¥r gammel, og alle kredsløbsapparater har efterfølgende fÃ¥et nye slanger. “Han blev ikke svimmel pÃ¥ grund af apparatet”, siger Niels Ole Blirup.
Brandfolkenes Organisation mener imidlertid, at brandvæsenet gambler med røgdykkernes liv. “Ifølge mine oplysninger er der ca. 10 tilfælde om Ã¥ret, hvor brandfolk bliver for varme under øvelse, og 10 episoder, hvor de bliver for varme under indsats”, siger formanden for Brandfolkenes Organisation, Jesper Bronée, til Ekstra Bladet.
“Disse røgdykkere har opbygget hele deres identitet og respekt pÃ¥, at de er specialuddannede elitebrandfolk. Men vi er ikke ude efter dem. Det er uforsvarligt af ledelsen i Københavns Brandvæsen at fortsætte med dette apparat, sÃ¥ længe undersøgelser viser, at det er farligt”, siger Jesper Bronée.
