Selv om Danmark har noget af verdens mest avancerede måleudstyr til at finde radioaktivt nedfald og bombemateriale, så kan det stort set ikke bruges til at beskytte befolkningen i en krisesituation. Der er nemlig alt for få personer, der kan betjene udstyret og analysere måleresultaterne. I tilfælde af radioaktive bomber, vil hylende sirener over hele landet advare befolkningen og få dem til at gå inden døre. Til gengæld er der ingen, der hurtigt kan fortælle befolkningen, hvor alvorlig bestrålingen er, eller hvordan man kan fjerne den igen.
Ingeniøren skriver, at der kun er to mennesker i landet, som kan betjene det avancerede måleudstyr. Men den ene er gået på pension, og den anden sagde op i efteråret.
Uffe Korsbech er lektor emeritus i strålingsfysik og målingsteknik på DTU. Han frygter for konsekvenserne. “Befolkningen kan blive udsat for stråling i et område, hvor man tror, at radioaktiviteten er væk. Og man risikerer at gå i gang med at rydde op på en forkert måde”, siger han.
Risø og DTU har tidligere haft måleeksperter, men de er ligeledes enten pensionerede eller sat på andre opgaver, fordi Beredskabsstyrelsen ikke efterspørger deres ekspertise. Udenlandske øvelser og hændelser har gentagne gange vist, at dårligt uddannede måleteknikere enten overser radioaktive områder eller finder stråling, som ikke er der.
I Beredskabsstyrelsen erkender underdirektør Jørgen Holst Hansen problemerne. “Vi kan stadig finde ud af, om en atomsky er farlig for mennesker eller ej. Men vi kan ikke tjekke de mere avancerede målinger og beregninger”, siger han til Ingeniøren. Jørgen Holst Hansen satser på at ansætte tre nye medarbejdere. Men det er næsten umuligt at finde kvalificerede folk, og desuden er tre slet ikke nok, siger civilingeniør og ph.d. Kim Bargholz, der for få måneder siden sagde op i Beredskabsstyrelsen. “Jeg sagde op, fordi jeg netop mente, at det var fagligt uansvarligt kun at have én strålingsekspert til beredskabet. Og tre er heller ikke nok i en krisesituation”, siger han.
