Præhospital

Ambulancereddere kæmper for ret til pauser

Selv om ambulanceredderne i regionerne har vagter på op til 24 timer, så har de stadig kun ret til én pause på 30 minutter. Det har fået syv tillidsrepræsentanter fra Ambulance Syd til at stille et såkaldt borgerforslag, der ville tvinge Folketinget til at tage stilling til, om redderne skal have ret til to pauser på deres 12- til 24-timers vagter. Men nu har Folketinget afvist at behandle forslaget.

Præhospital

Ambulance Syd har travlt med at udlæse data fra hjertestartere

Når en privat hjertestarter har været i brug, så skal data fra hjertestarten udlæses, da det kan have betydning for både behandlingen af den konkrete patient og forskning. Opgaven med at udlæse hjertestartere i Region Syddanmark er overgået til Ambulance Syd, og frem til midten af december havde man foretager 269 udlæsninger. I 2021 ventes det at stige til 300.

Præhospital

Vil overveje om model med satellitstationer uden reddere skal ændres

På Ambulance Syds stationer i Ølgod og Oksbøl har man i dag en særlig model, hvor der ikke er ansat nogen reddere. I stedet er redderne ansat i Varde, hvor vagtskiftet sker en gang i døgnet. Ulempen er, at ambulancerne fra Ølgod og Oksbøl i den periode er i Varde, men der er også en lang række fordele. Politikerne i Region Syddanmark vil nu se på modellen, men Ambulance Syd vil fremover oftere ansætte reddere med arbejdssted på flere stationer.

Præhospital

Nye ambulancer til Ambulance Syd

På torsdag sætter Ambulance Syd tre nye ambulancer i drift på ambulancestationerne i Aabenraa, Odense og Esbjerg. De nye ambulancer er opbygget på VW Crafter 2.0-chassiser, og der er tale om de første af i alt 63 nye ambulancer. De resterende ambulancer leveres løbende frem til udgangen af 2021, og i år leveres 13 nye ambulancer.

Præhospital

Stadig store problemer med at få syddanske akutlægebiler afsted til tiden

Ambulance Syd overholder fortsat ikke Region Syddanmarks målsætning om, at maksimalt 4 pct. af de præhospitale udrykninger må afgå for sent. Ambulancerne afgår godt nok til tiden, men gennemsnittet trækkes kraftigt ned af akutlægebilerne, der rykker for sent ud i godt 18 pct. af tilfældene. Værst ser det ud i Aabenraa, hvor akutlægebilen rykker for sent ud i 68 pct. af tilfældene.

Præhospital

Brandstationen i Padborg får midlertidig ambulancestation

Fra 1. september 2019 bliver brandstationen i Padborg også hjemsted for en ambulancestation. Ambulance Syd har således fået lov til at etablere en midlertidig station dér, indtil en ny ambulancestation i Kruså kan stå færdig. I Kruså har det ikke – som planlagt – været muligt at finde et billigt lejemål, så Region Syddanmark investerer nu 2,5 mio. kr. i en ny station.

Præhospital

To regioner stiller med ambulancer ved Folkemødet

Selv om Bornholm ikke kan siges at være placeret i det sydlige Danmark, så kan deltagerne på Folkemødet i disse dage møde ambulancer fra Region Syddanmark. I år er det præhospitale beredskab under Folkemødet nemlig et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Og Region Syddanmark stiller derfor med tre ambulancer.