Brandvæsen

Mental trivsel på dagsordenen i beredskabet

At være brandmand er et mentalt højrisikojob. Derfor tager Frederiksborg Brand & Redning og Danske Beredskaber nu initiativ til en national kursusdag for alle beredskaber i Danmark, hvor temaet vil være at forebygge mental mistrivsel. Her vil 150 ledere og arbejdsmiljørepræsentanter bliver klædt på til det videre arbejde på brandstationerne og administrationsgangene.

Præhospital

Debat: Urimeligt at ambulancereddere skal kæmpe for ret til at holde pauser

Selv om ambulancereddere har vagter på 12-13 timer, hvor de håndterer syge mennesker og kører meget hurtigt gennem byen i tonstunge ambulancer, så har de ikke mere end 30 minutters pause. Og det er endda en pause, der kan blive afbrudt, hvis der kommer en akut ambulancetur. Det er urimeligt, skriver Andreas Keil, der er fællestillidsmand i Hovedstadens Beredskab, i dette debatindlæg.

Brandvæsen

Debat: Ny undersøgelse viser bedre arbejdsmiljø hos brandfolk end først antaget

Arbejdsmiljøet blandt brandfolk og reddere i de danske beredskaber ser ikke helt så slemt ud som først antaget. Det er konklusionen i en undersøgelse, som en studerende ved katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole her gennemført. Undersøgelsens hovedvægt var på sygdomme, stress, alkohol- og pillemisbrug og mistanke om f.eks. cancer.

Autohjælp

Nye afmærkningsvogne skal beskytte redningspersonale

I Vejdirektoratets og Rigspolitiets igangværende udbud af beredskabsydelser bliver der stillet med skærpede krav til nye afmærkningsvogne, der bedre skal beskytte vejarbejdere og redningspersonale mod at blive påkørt, når de håndterer akutte hændelser på vejene. I alt skal der investeres i op til 50-60 såkaldte TMA-systemer.

Præhospital

Sådan vil Region Sjælland håndtere forkantsdisponering af ambulancer

Landets AMK-vagtcentraler anvender i stigende grad den såkaldte forkantsdisponering, hvor ambulancerne ikke holder klar på den lokale ambulancestation, men i stedet flyttes midlertidigt til andre placeringer, f.eks. hvis der mangler ledige ambulancer i et område. I Region Sjælland vil der efter det igangværende udbud være detaljerede – og ganske komplicerede – regler for forkantsdisponeringen.

Præhospital

Ambulancepersonale udsættes for vold og trusler

Ambulancepersonale udsættes i højere grad end andre faggrupper for vold og trusler om vold. Det viser en ny undersøgelse. 20 pct. af ambulanceredderne i undersøgelsen svarer, at de har været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder. Heraf svarer 1 pct., at de har været udsat for vold månedligt, mens 19 pct. svarer, at de har været udsat for fysisk vold sjældnere end en gang om måneden.

Politi

Vil styrke hjælpen til PTSD-ramte betjente

En kortlægning og evaluering af PTSD blandt politi- og fængselsbetjente viser, at politi- og fængselsbetjentes arbejde er blevet mere krævende og psykisk belastende. Justitsministeriet igangsætter derfor en række initiativer i politiet og kriminalforsorgen for at styrke myndighedernes håndtering og forebyggelse af PTSD hos medarbejderne.