Brandvæsen

Der er for få røgalarmer i almennyttigt byggeri

Cirka 90 procent af boligselskabet Domeas 35.000 boliger har røgalarm, og det er flot, når man ser på antallet af røgalarmer i alle landets almennyttige boliger. For at Danmarks 550.000 boliger er de 200.000 uden røgalarm. Tallene kom frem, da BrandBevægelsen holdt temadag med emnet ”Brandsikkerheden i almene boliger” i bebyggelsen Gadehavegård i Høje Taastrup.

Brandvæsen

Mobilt sprinkleranlæg på demenscenter reddede ældre ægtepar

En kombination af årvågent personale og et effektivt mobilt sprinkleranlæg reddede forleden et ældre ægtepar fra en mindre brand på demenscenter Aalholmhjemmet. Københavns Brandvæsen har sat anlægget op for kommunens sundheds- og omsorgsforvaltning, og anlægget slukkede automatisk en brand i en tøjbamse på en kogeplade, før den nåede at udvikle sig.

Brandvæsen

Børn overhører røgalarmer – mors stemme er mere effektiv

Mange børn op til 16 år sover videre, når røgalarmen går i gang. Det er dokumenteret i udenlandske videnskabelige afhandlinger, og det har fået de amerikanske sikkerhedsmyndigheder til at gøre opmærksom på fænomenet. Børnene registrerer lydene, men sorterer dem fra som irrelevante, og vågner derfor ikke. En anden undersøgelse tyder dog på, at der er en forholdvis simpel løsning: En optagelse af børnenes mors stemme er nemlig langt mere effektiv end røgalarmernes traditionelle alarmsignal.

Brandvæsen

Undersøgelse: Mors stemme mere effektiv end røgalarmer

Hvis huset brænder, og sovende børn skal vækkes, så er alarmsignalerne fra en røgalarm kun halvt så effektive som en optagelse af børnenes mors stemme, hvor de får besked på at vågne op og forlade huset. Det viser en amerikansk undersøgelse, som tyder på, at overraskende mange børn ikke bliver vækket af en traditionel røgalarm.

Brandvæsen

1.500 branddaskere skal sikre sommerhusområde

Alle sommerhuse i Vester Husby ved Nissum Fjord på Vestkysten får tirsdag i næste uge hver udleveret to branddaskere. Grundejerforeningen bruger 275.000 kroner på de i alt 1.500 branddaskere, som skal sikre området. Sommerhusene ligger nemlig i et klitområde, som er blevet en brandfælde på grund af årtiers kvas og døde træer. Derfor skal småbrande bekæmpes, før de vokser sig store.

Brandvæsen

Papirsamler smidt ud – udgjorde brandfare

En lejer i Horsens skal sættes på gaden, fordi han gennem mange år har samlet så meget papir, at hans lejlighed er en regulær brandfælde, oplyser Kanal 94. Vestre Landsret har netop dømt lejeren til at fraflytte sin fjerdesals-lejlighed senest den 1. maj. Siden efteråret 2000 har den boligforening, der ejer ejendommen, forsøgt at få lejeren til at tømme sin lejlighed for papir, men uden held.