Brandvæsen

Efter kritik: Minister udskyder ny brandforebyggelsesstrategi

Der er behov for mere tid til at færdiggøre arbejdet. Sådan lyder vurderingen fra forsvarsminister Peter Christensen, der udskyder færdiggørelsen af den nye nationale brandforebyggelsesstrategi til efteråret. Beslutningen vækker glæde hos beredskabschefernes organisation, Danske Beredskaber, som mener, at det første udkast til strategi var ufærdigt.

Brandvæsen

Prinsesse Marie har fået job i Beredskabsstyrelsen

Prinsesse Marie tilknyttes fra i dag Beredskabsstyrelsen i Birkerød som særlig projektmedarbejder inden for forebyggelsesområdet. I sit arbejde for Beredskabsstyrelsen vil Prinsesse Marie deltage i udformningen af et nyt indsatsområde med konkrete opgaver. Formålet er at styrke den enkelte borgers og dermed samfundets robusthed i ulykkessituationer.

Brandvæsen

Beredskabschefer: Vigtigt med velfungerende beredskab i flygtningelejre

Sidste tirsdag opstod der brand i en flygtningelejr i Düsseldorf, som i løbet af få minutter brændte ned. Det får de danske beredskabschefer til at opfordre til stor opmærksomhed på brandsikkerheden i de danske flygtningecentre. Erfaringerne fra Tyskland viser nemlig, at når ilden først får fat, så har man mellem et og to minutter til at få evakueret beboerne.

Brandvæsen

Brandspecialister: Intet at spare ved dårligere brandsikkerhed

Forebyggelse og brandvæsen. Eller nedbrændte bygninger og store tab. Det er det valg, politikerne skal tage på brandområdet. Der er nemlig ingen reelle samfundsbesparelser at hente ved at lempe reglerne til brandsikringen af bygninger eller spare store beløb på beredskabet. Sådan lød det, da specialister og praktikere var samlet på Christiansborg for at tage temperaturen på Danmarks brandsikkerhed.

Brandvæsen

Nye regler om brandkrav til højlagre i høring

Den 1. juli 2016 ventes nye regler for brandkravene til højlagre og lignende lagerbygninger at træde i kraft, og nu er et udkast til reglerne sendt i høring. I dag findes brandkravene både i byggelovgivningen og beredskabslovgivningen, men fremover skal de alene findes i byggeloven (bygningsreglementet).

Brandvæsen

Høring om nye krav til brandsikring

Trafik- og Byggestyrelsen har sendt et forslag til ændring af bygningsreglement 2015 i høring. Høringen vedrører udkast til nye krav til brandsikring af højlagre og lignende lagerbygninger, men den omfatter endvidere nye krav til driftsmæssige foranstaltninger i transportable telte og konstruktioner.

Brandvæsen

Regeringen vil lempe brandkrav

Da den daværende regeringen i 2014 indgik en vækstaftale, omfattede aftalen et punkt om, at brandkravene for højlagre og frosthøjlagre i større grad skulle bringes i overensstemmelse med brandkravene i vore nabolande. Nu er der så nye og lempede regler på vej, og de ventes at træde i kraft den 1. juli 2016.

Brandvæsen

Nyt fynsk beredskab vil styrke det forebyggende arbejde

Nytårsnat blev ni fynske beredskaber til ét, og nu er det Beredskab Fyn, som varetager beredskabsarbejdet på størstedelen af Fyn. Det nye beredskabs opgaver omfatter både det operative beredskab, forebyggende beredskab og uddannelse. Og særligt den forebyggende indsats skal styrkes, efter at 14 medarbejdere i det forebyggende beredskab nu er samlet på brandstationen i Odense.

Brandvæsen

Nu vil Beredskabsstyrelsen også lave en forebyggelsesstrategi

I december gik en række private aktører sammen om en national strategi for brandforebyggelse. Det skete i frustration over, at staten efter tre år stadig ikke havde indfriet et politisk løfte om at udarbejde en forebyggelsesstrategi. Men nu ser det ud til, at det private initiativ har haft en effekt, for Beredskabsstyrelsen bebuder, at den længe ventede strategi bliver en realitet inden udgangen af 2 kvartal 2016.