Brandforebyggelse
Forhandlerne har generelt styr på fyrværkerireglerne
Brandvæsenernes tilsynsbesøg hos forhandlerne af fyrværkeri tyder på, at der generelt er styr på reglerne om sikkerhed vedrørende produktion og opbevaring. Det generelle indtryk hos brandvæsenerne er således, at der på trods af stramninger af reglerne for få år siden er kommet fint styr på tingene. Der er kun ganske få steder behov for egentlige sanktioner.
Statslig forebyggelsesstrategi udebliver: Private aktører tager sagen i egen hånd
For godt tre år siden blev syv af Folketingets partier enige om, at der skulle udarbejdes en national strategi for brandforebyggelse. Men siden da er der ikke sket noget, og nu har seks centrale aktører inden for brandforebyggelse valgt at tage sagen i egen hånd: De har udarbejdet deres eget bud på en national forebyggelsesstrategi.
Vil gøre røgalarmer lovpligtige
I Danmark omkommer omkring 80 mennesker hvert år på grund af brand. Sådan har det været i årtier, og tallet ser ikke ud til at være på vej ned. Derfor vil beredskabschefernes organisation, Danske Beredskaber, nu gøre røgalarmer lovpligtige. Konkret vil organisationen forpligte udlejere til at opsætte røgalarmen, mens det for private boligejere kan være et vilkår for at tegne en forsikring.
Frygter at besparelser og ny lovgivning vil presse brandsikkerheden
Kan borgerne stadig være trygge ved brandsikkerheden med de lempelser af brandkrav, som regeringens nye vækstudspil lægger op til? Brandeksperterne hos DBI frygter, at svaret er nej. De lempede brandkrav kommer nemlig i kølvandet på væsentlige besparelser på beredskabet, og samlet set bliver det dermed svært at opretholde det nuværende sikkerhedsniveau, mener DBI.
Privatisering af brandteknisk byggesagsbehandling bekymrer beredskabschefer
Med et nyt vækstudspil vil regeringen privatisere byggesagsbehandlingen, så det bliver private virksomheder der skal indestå for, at et byggeri opfylder alle tekniske og juridiske krav, og dermed også brandkrav. Det vækker bekymring hos beredskabschefernes organisation, Danske Beredskaber, som frygter for brandsikkerheden.
Uklare regler truer brandsikkerheden i teltlejre for flygtning
I dag er den nye teltlejr for flygtning i Thisted midlertidigt blevet evakueret på grund af den kommende orkan. Men vejret er ikke den eneste trussel mod sikkerheden i teltlejren. Kombinationen af mange mennesker, der er samlet på et lille areal, og behov for opvarmning kan nemlig give problemer med brandsikkerheden – og reglerne på området er uklare.
Forbud mod opsendelse af skylanterner uden tilladelse
Det smukke syn af skylanterner, som stiger mod himlen, står ikke mål med den brandrisiko som opsendelse af lamperne udgør. Trafik- og Byggestyrelsen har konkluderet, at skylanterner, der også er kendt som rispapirlamper, per definition skal betragtes som ubemandede friballoner af kategorien ”let”. Det betyder, at brugen af lanterner er reguleret af en EU-forordning og derfor ikke må opsendes uden tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen.
1.000 røgalarmer skal øge brandsikkerheden hos udsatte borgere
For at undgå brande har Socialforvaltningen i Københavns Kommune indgået et samarbejde med initiativet Brandsikker Bolig og anskaffet 1.000 røgalarmer, der lige nu er i gang med at blive sat op af boligrådgivere og vejledere. Det er nemlig især udsatte og ældre borgere, der er i fare for at brænde inde, og personlige forhold som medicinpåvirkning og alkoholmisbrug øger risikoen.
Mange danskere bliver ramt af brand i hjemmet
Omkring 360.000 danskere har oplevet brand i eget hjem inden for de seneste fem år. Det viser en ny undersøgelse fra TrygFonden, Beredskabsstyrelsen og Energistyrelsen, der opfordrer danskerne til at brandsikre deres bolig blandt andet ved at sætte røgalarmer op. Især såkaldte ”happy fires” har mange danskere oplevet.