Brandvæsen

Overvejer at trække opsigelser tilbage trods beslutning om udbud

Brandslukningen i Holstebro Kommune skal sendes i udbud, selvom 24 deltids­brandfolk har sagt op i protest. Det besluttede et flertal i Holstebro Byråd på et møde i aftes, og derfor mødes deltidsbrandfolkene i eftermid­dag for at diskutere, om opsigelserne står ved magt. Holstebro Kommune har taget skridt til en faglig sag mod brandfolkene, fordi en fælles opsigelse er i strid med overenskomsten. LFDB truer til gengæld med et sagsanlæg mod kommunen, fordi kommunen efter landsklubbens mening ikke har overholdt informationspligten.

Brandvæsen

Ingen privatisering af brandvæsen i Vordingborg

Brandfolkene på Vordingborg brandstation ånder lettet op. Efter et møde i beredskabskommissionen kunne borgmester og kommissionsformand Henrik Holmer nemlig fortælle, at det kommunale brandvæsen skal bevares – i hvert fald hvis det står til beredskabskommissionen. “Vi sad ude i værkstedet og drak sodavand og spiste ristede pølser, da vi fik beskeden. Den blev modtaget med stor lettelse”, fortæller Michael Larsen, der er tillidsmand for de deltidsansatte brandfolk på Vordingborg brandstation.

Brandvæsen

19 ud af 20 brandfolk fortsætter i Nakskov

Så godt som alle deltidsbrandfolk i Lolland Brandvæsen fortsætter med at slukke ildebrand på Lolland, når det kommunale brandvæsen ved årsskiftet overgår til Falck. Kun en enkelt af i alt 20 brandmænd har valgt at stoppe i forbindelse med skiftet og det sker af aldersmæssige grunde. Nedlæggelse af Lolland Brandvæsen og overdragelse af brandslukningen til Falck pr. 1. januar 2008 sker efter lov om virksomhedsoverdragelse.

Brandvæsen

To brandmands-konflikter på vej mod løsning

Mange af Falcks brandfolk i Tørring, Hornsyld og Klakring ser alligevel ud til gerne at ville arbejde for det kommunale Vejle Brandvæsen. Og samtidig er der opnået enighed mellem Falck og de kommunale brandfolk i Nakskov, som alligevel gerne vil arbejde for Falck, når redningskorpset fra nytår overtager brandslukningen.

Brandvæsen

Kommune køber Falck-station

Byrådet i Hedensted Kommune har besluttet at købe Falck-stationen i Hornsyld. Dermed sikrer Hedensted Kommune, at der fortsat kan være både et ambulanceberedskab og et brandvæsen i Hornsyld – som det har været i mere end 70 år. Aftalen med Falck Danmark A/S indebærer, at Falck fortsat anvender den gamle hovedbygning til ambulanceberedskabets mandskab og materiel.

Brandvæsen

Brandfolk stiller krav for at skifte arbejdsgiver

Fra nytår skal Falck også slukke brand i Nakskov, men foreløbig har de nuværende brandfolk hos det kommunale brandvæsen sagt nej til at fortsætte i privat regi. Holdningen blandt brandfolkene er enstemmig. Senest på et møde torsdag besluttede de kommunale deltidsansatte brandfolk at sige nej til Falck, så længe en række krav vedrørende udrustning og arbejdsvilkår ikke er opfyldt.

Google Streetview
Brandvæsen

Byråd sagde ja til kommunal brandslukning

Hele Viborg Byråd gik i aftes ind for beslutningen om fra nytår at skifte Falcks brandstation i Bjerringbro ud med en kommunal brandstation, men tidligere Bjerringbro-borgmester Poul Vesterbæk udtrykte på mødet sin store ærgrelse over beslutningen. Han havde hellere set, at kommunen havde sendt opgaven i udbud, så Falck havde gået mulighed for at give et tilbud.

Brandvæsen

Deltidsbrandfolk har deponeret deres opsigelser

I frustration over at brandslukningen måske skal sendes i udbud, har 12 ud af 13 deltidsansatte brandfolk ved Vordingborg Kommunale Beredskab nu deponeret deres opsigelser. Deltidsbrandfolkene frygter, at brandslukningen skal overgå til Falck, hvis et udbud bliver en realitet. “Ingen af os ønsker at slukke brande for Falck”, siger deltidsbrandfolkenes tillidsmand, Michael Larsen, til Radio Valde.

Google Maps
Brandvæsen

Ny aftale giver 1-minutsberedskab døgnet rundt i Greve

Greve Kommune har haft kommunens brandslukning i udbud, og udbuddet blev vundet af Falck, der også i dag står for opgaven. Som led i den nye brandslukningsaftale forbedres beredskabet, så der fremover døgnet rundt vil være et 1-minutsberedskab på fire mand, der suppleres af deltidsbrandfolk ved større indsatser. Kommunen overtager samtidig selv driften af støttepunktet og ansvaret for de frivillige i beredskabet – en opgave, som Falck hidtil har stået for.

Brandvæsen

Hård kritik fra kommune i sag om brandslukning

I sidste måned besluttede Lolland Kommune at overdrage brandslukningen i Nakskov til Falck. Både forud for og efter beslutningen har der været en omfattende debat i de lokale medier, men også mellem kommunen og den lokale avis er bølgerne gået højt. En artikel i avisen fik Lolland Kommune til at beskylde avisen for at overskride alle grænser for anstændighed og god presseskik, ligesom man karakteriserede påstande i avisen som uhyrlige. Nu har avisen så dementeret oplysningerne og beklaget.