Brandvæsen

Falck står til at miste brandslukningen i Kjellerup

Alt tyder på, at Falck fra 1. januar 2008 mister brandslukningen i den tidligere Kjellerup Kommune, som i forbindelse med kommunalreformen blev en del af Silkeborg Kommune. Den nye kommune har fire brandstationer, hvoraf de tre allerede i dag drives i kommunalt regi, mens Falck de sidste 45 år har stået for brandslukningen i Kjellerup. Kommunen forventer ikke at spare penge på selv at overtage brandslukningen, men man afviser at lade Falck byde på en forlængelse af kontrakten.

Brandvæsen

Indsatsleder: Brandfolk skal lære at prale

Brandfolkene i Holstebro er ikke selv i tvivl om, at de gør et godt stykke arbejde. Nu skal borgerne – og ikke mindst politikerne – også være opmærksomme på det. “Jeg ved ikke, hvor mange gange, at jeg har kunnet læse i avisen, at Falck har klippet trafikofre fri i forbindelse med et færdselsuheld. Ved alle uheld i Holstebro i 2006 var det os, der udførte arbejdet”, fortæller indsatsleder ved Holstebro Brandvæsen, Mogens Eliasen.

Google Streetview
Brandvæsen

Afviser privatisering af brandvæsen i Hundested

Dønningerne efter beredskabschef Jens Bangs fratrædelse har ikke helt lagt sig i Hundested, men der er dog udsigt til mere smult vande efter udtalelser om, at der ikke er politisk ønske om privatisering af brandvæsenets opgaver. Blandt lokale brandfolk har der været frygt for, at den kommende kulegravning af beredskabets organisation og økonomi kunne føre til en afvikling af det kommunale brandvæsen.

Brandvæsen

Ny Kalundborg vil videreføre Falck-aftale

Fra 1. januar bliver Falck i Ruds Vedbys slukningsområde delt mellem to nye storkommuner, Kalundborg og Sorø, og mens Ny Sorø Kommune har besluttet at opsige kontrakten med Falck pr. 31. december 2007, så har politikerne i Kalundborg indtil videre valgt at gå imod forvaltningens indstilling om at opsige Falck-aftalen. I stedet vil politikerne tage stilling til hele beredskabsområdet i forbindelse med budgetlægningen for 2008.

Brandvæsen

Brandfolk i Ringsted frygter privatisering

“Brandslukningen søges løst i privat regi eller i et kommunalt samarbejde. De drifts- og anlægsmæssige konsekvenser er p.t. ikke beregnet”. Sådan lyder en bemærkning i en note til et bilag til det budget for 2007, som byrådet i Ringsted trods modstand fra Socialdemokraterne har vedtaget. Den lille bemærkning har fået byens brandfolk på barrikaderne. Efter at have holdt en ekstraordinær generalforsamling har Ringsted Brandmandsforening sendt en protest til borgmester Niels Ulrich Hermansen (V), hvori de “på det kraftigste” fraråder en privatisering.

Brandvæsen

Falck skal fortsat stå for brandslukning i Vinderup

I dag har kommunerne Struer, Thyholm og Vinderup et beredskabsmæssigt samarbejde, og de tre kommuner har en fælles aftale med Falck om brandslukningen. Men fra 1. januar 2007 bliver Struer og Thyholm til Ny Struer Kommune, mens Vinderup Kommune bliver en del af Ny Holstebro Kommune. Indtil videre ændres der dog ikke på brandslukningen i Vinderup – Falck skal fortsat drive en hjælpebrandstation, der får stor slukningshjælp fra Struer.

Brandvæsen

Debat om beredskabet i Ny Sorø Kommune

Politikerne i den kommende Ny Sorø Kommune er langt fra enige om, hvordan det fremtidige beredskab skal se ud. Byens socialdemokratiske borgmester ønsker, at kommunens kontrakt med Falck i Ruds Vedby skal opsiges, og at det skal overvejes, om der i stedet skal etableres en kommunal hjælpebrandstation. Venstre og Konservative ønsker derimod, at hele beredskabsopgaven i kommunen bliver sendt i udbud.

Brandvæsen

Falck udfordrer Odsherred med tilbud på brandslukning

For første gang nogensinde gør Falck nu brug af den såkaldte udfordringsret, der giver private virksomheder ret til at byde på offentlige opgaver. Falck har sendt et tilbud til Odsherred Kommune på et beredskab for hele den nye kommune. I 18 år har Falck slukket brand i Dragsholm Kommune, som er den største af de tre gamle kommuner, der går sammen i Odsherred Kommune, men politikerne i den nye kommune har valgt at satse på kommunal brandslukning.

Brandvæsen

Fastholder beslutning om kommunalt brandvæsen

Odsherred Kommune skal have kommunalt brandvæsen. Det fastholder økonomiudvalget i kommunen efter et møde fredag. Kommunen mener efter en gennemregning, at man kan tilbagevise Falcks beregninger om besparelser på 800.000 kr. ved en overdragelse af opgaven til Falck. Politikerne i Odsherred Kommune mener, at et kommunalt brandvæsen koster nogenlunde det samme som et Falck-brandvæsen.

Brandvæsen

Falck: Odsherred kan spare 800.000 kr. om året

Odsherred Kommunes økonomiudvalg behandler i dag Falcks udfordring med et tilbud på brandslukningen i hele den nye kommune. Kommunen har valgt at offentliggøre tallene i en sammenligning af en rent kommunal løsning med Falcks tilbud. Falcks beregninger viser, at kommunen kan spare mindst 800.000 kr. årligt ved at vælge Falcks tilbud i stedet for det rent kommunale brandberedskab.