Politi

Politiet hædrede hverdagens helte

Fem heltemodige mennesker blev i denne uge hædret af Østjyllands Politi med en dusør for at have hjulpet andre borgere i nød. En af borgerne stoppede en kvinde, der var ved at springe ud fra en gangbro, mens to andre borgere reddede en person op fra Aarhus Havn. Andre to borgere gav førstehjælp ved en alvorlig trafikulykke.

Politi

Hverdagens helte fik anerkendelse fra politiet

Mandag fik fem af hverdagens helte i Østjylland stor tak for en god gerning, der har hjulpet borgere i nød. Her overrakte politidirektør Helle Kyndesen fra Østjyllands Politi takkebreve på politistationen i Aarhus. De fem var blevet indstillet af politiets medarbejdere og blev alle fundet egnet til at modtage en dusør – et lille kontantbeløb – for deres gode gerning.

Politi

Alarmcentral havde ret: 59-årig døde af blodprop

Det var en blodprop, som onsdag i sidste uge kostede den 59-årige Pia Sloth Madsen fra Horsens livet. Det har en obduktion af kvinden vist. Dermed havde alarmoperatøren på Østjyllands Politis alarmcentral ret i sin vurdering, da han bad Region Midtjyllands vagtcentral om at sende en ambulance og lægebil til den 59-årige, fordi han vurderede, at hun havde en begyndende blodprop. Alarmoperatøren blev underkendt af en sygeplejerske på regionens vagtcentral, der i stedet bad Pia Sloth Madsens nabo tilkalde en vagtlæge – som bad Pia Sloth Madsen om gå i seng igen. Næste morgen blev hun fundet død.

Politi

Falsk anmeldelse i omdiskuteret sag om alarmopkald

Der kommer stadig nye oplysninger frem i den omdiskuterede sag fra Udbyhøj ved Randers, hvor en familie nytårsnat måtte ringe adskillige gange til alarmcentralen inden politiet rykkede ud – selv om en sindsforvirret nabo gentagne gange havde skudt mod familiens hus. En ny redegørelse fra politiet viser, at familien undervejs indgav en falsk anmeldelse om, at en person var blevet skudt i ansigtet. Politiet erkender dog, at man burde have været hurtigere fremme, og at forsinkelsen skyldes en kombination af travlhed og disponeringsmæssige fejlskøn.