Brandvæsen

Brandfolk lokket i baghold i Vollsmose

Natten til onsdag lykkedes det en gruppe på ca. 25 unge at lokke politi og brandvæsen i baghold i Odense-forstaden Vollsmose. De var lokket til stedet af en påsat brand i en bil på Vollsmose Allé, og da de dukkede op og begyndte slukningsarbejdet, blev de angrebet med en regn af knytnævestore sten, metalstykker og brændende molotovcocktails. Fremover vil brandvæsenet kun sende sine folk ind i Vollsmose-området efter samråd med politiet.

Brandvæsen

Tidligere kasserer i brandværn dømt for underslæb

Kliplev Frivillige Brandværns tidligere kasserer er ved retten i Gråsten blevet dømt for at have taget ca. 25.000 kr. fra brandværnets kasse. Dommen lød på 60 dages fængsel, men den blev gjort betinget med en prøvetid på et år. Retten fandt ikke, at den 55-årige, der er invalidepensionist, var egnet til samfundstjeneste.

Brandvæsen

Fuld mand stjal brandbil – havde nøgler til brandstationen

En ung mand på 20 år er blevet sigtet for at have stjålet en brandbil og kørt rundt i den for fuld udrykning natten til tirsdag, selv om han hverken havde kørekort eller var ædru, oplyser politiet. Brandbilen blev stjålet fra det lokale brandvæsen i Stoholm nordvest for Viborg natten til tirsdag, men politiet kom først på sporet af tyven, da folk i Rindsholm sydøst for Viborg – 30 kilometer derfra – anmeldte, at en brandbil kørte rundt med fuld udrykning i området.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Kommune og beredskabschef idømt bøder efter dødsuykke

Frederikshavn Kommune og kommunens beredskabschef er ved retten i Frederikshavn blevet idømt bøder på henholdsvis 150.000 kr. og 10.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i forbindelse med den skæbnesvangre brandøvelse i 2002, hvor tre frivillige omkom under en slukningsøvelse i en brændende træbygning. Beredskabschefen har nu bedt kommunen om at blive fritstillet fra jobbet og overført til sit tidligere job som beredskabsinspektør.

Brandvæsen

Kommune og øvelsesleder tiltales for katastrofal brandøvelse

Den mislykkede brandøvelse på Kragskovhede Statsfængsel, hvor tre frivillige i redningsberedskabet omkom, får nu konsekvenser for øvelseslederen og Frederikshavn Kommune. På foranledning af Arbejdstilsynet, som har undersøgt sagen, har Aalborg Politi rejst tiltale mod Frederikshavn Kommune og øvelseslederen, der var ansvarlig for den katastrofale brandøvelse den 11. september 2002.

Præhospital

Politianmeldelse efter lang udrykningstid

To borgere har meldt Falck til politiet, efter at der i forbindelse med en trafikulykke gik en time inden Falcks ambulance var fremme. Trafikulykken skete ved landsbyen Vistoft på Mols, hvor en kvinde og hendes søn var involveret i en eneulykke. Sønnen kunne ringe efter ambulancen, men trods flere rykkere var den først fremme efter en time. Ifølge Falck var det en fejl, som var årsag til den lange responstid.

Brandvæsen

Kasserer politianmeldt for regnskabsfusk

En tidligere kasserer i det frivillige brandværn i Kliplev er blevet meldt til politiet. Brandværnet mener, at kassereren har snydt brandværnet for mindst 25.000 kr. Kassererens underslæb var en del af årsagen til, at brandværnets bestyrelse sidste år valgte at ekskludere ham. Det var en beslutning, der blev kraftigt kritiseret af nogle af brandværnets medlemmer, hvilket resulterede i, at bestyrelsen valgte at gå af.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Aalborg Politi overtager efterforskning af tragisk brandulykke

Det bliver Aalborg Politis jurister, som skal tage stilling til, om Frederikshavn Kommune og kommunens beredskabschef skal tiltales for den tragiske ulykke, som 11. september 2002 kostede tre røgdykkere fra det frivillige beredskab i Frederikshavn livet under en øvelse. Frederikshavn Politi har hidtil stået for efterforskningen, men da politiets ledelse i det daglige har et tæt samarbejde med brandvæsen og kommune, har man af habilitetsmæssige årsager valgt, at overdrage sagen til Aalborg Politi, der indenfor kort tid ventes at tage stilling til, om der skal rejses tiltale.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Brandfolk måtte vente på politi mens lejlighed brændte

Brandfolk fra Odense Brandvæsen måtte onsdag den 18. juni holde og og vente på politiet, mens en brand i en lejlighed i Vollsmose fik lov at udvikle sig. Kun en oprevet beboer, der løb ud på vejen og fortalte brandfolkene om de store flammer, der stod ud af lejligheden, fik dem til at tilsidesætte aftalen med politiet om kun at køre ind i Vollsmose med politieskorte. Beboeren, der havde alarmeret brandvæsenet, undrede sig over, hvor de blev af, og løb ud på vejen for at kigge efter dem.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Indsatsleder frikendt

Vestre Landsret har frikendt en indsatsleder fra Tørring-Uldum Kommune for overtrædelse af hastighedsbestemmelserne, og dermed omstødes en dom fra byretten i Brædstrup, hvor indsatslederen var blevet idømt en bøde på 3.000 kr. og en betinget frakendelse af kørekortet. Episoden fandt sted i februar, hvor indsatslederens alarmmodtager gik i gang. Han befandt sig imidlertid i et område, hvor radioforbindelsen var dårlig, og han kunne ikke høre, hvad det drejede sig om.