Præhospital

Slut med Falck-ambulancer i Nordjylland

Et godt samarbejde mellem Region Nordjylland, PreMed og Falck har resulteret i en helt særlig situation i Region Nordjylland: Falcks ambulancer er endegyldigt kørt i garagen, og i stedet rykker Falcks ambulancereddere ud i ambulancer fra Region Nordjyllands kommende ambulancetjeneste og den private operatør PreMed. Det skal sikre en mere smidig overgang.

Præhospital

Gør klar til at indsætte 58 nye ambulancer

Fra 1. april 2022 overtager Region Nordjyllands nye ambulancetjeneste og virksomheden PreMed ambulancekørslen i Nordjylland fra Falck. De første ambulancer er ankommet, og i alt 58 nye ambulancer og 20 nye køretøjer til patienttransport ruller snart ud på vejene. Region Nordjylland får 33 ambulancer og 14 patienttransportkøretøjer, mens PreMed får 25 ambulancer og seks patienttransportkøretøjer.

Præhospital

Minister til Region Nordjylland: Find en løsning på ambulance-udfordringerne

Ambulancernes responstider er kommet under hårdt pres i Region Nordjylland, efterhånden som det tidspunkt nærmer sig, hvor ambulancekørslen overgår fra Falck til regionen selv og PreMed. Det får dog ikke sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå ind i sagen – han nøjes med at opfordre Region Nordjylland til at finde en løsning på udfordringerne.

Præhospital

To regioner vil købe nyt kontrolrumssystem til AMK-vagtcentralerne

Region Sjælland vil anskaffe et nyt kontrolrumssystem til AMK-vagtcentralen i Næstved og mobilapplikationer til de præhospitale enheder i regionen. Aftalen om leverance og vedligeholdelse er sendt i udbud og vil få en løbetid på hele 10 år. Samtidig vil Region Nordjylland få option på at koble sig på Region Sjællands udbud og købe et tilsvarende kontrolrumssystem.

Præhospital

Bonus på 30.000 kr. skal sikre de nordjyske responstider

Ambulancernes responstider i Region Nordjylland er under hårdt pres, fordi Falck om 1½ måned skal overdrage ambulancekørslen til regionens nye ambulancetjeneste og PreMed. Hidtil har Falcks reddere nægtet at tage ekstravagter på grund af utilfredshed over Falck og håndteringen af overgangen til de nye operatører. Men nu har redderne accepteret et tilbud om en bonus på 30.000 kr.

Præhospital

Store problemer med responstiderne i Nordjylland

Fra 1. april 2022 overgår ambulancedriften i Region Nordjylland fra Falck til regionens egen ambulancetjeneste og virksomheden PreMed. De to nye operatører har været i fuld gang med at rekruttere nye ambulancefolk, men det skaber problemer hos Falck, der i øjeblikket mangler ca. 40 reddere. Resultatet er voldsomt stigende responstider.

Præhospital

Fagforeninger og region har indgået aftale for hjemtagne ambulancereddere

3F, FOA og Region Nordjylland er nu blevet enige om de fremtidige rammer for de ambulancereddere, som fra 1. april 2022 skifter arbejdsgiver fra Falck til Region Nordjylland.   Alle omfattede reddere tilbydes ansættelse på samme ambulancebase uden forudgående jobsamtale. Samtidig beholder redderne den anciennitet, der er er opbygget ved ansættelsen hos Falck.

Præhospital

Nordjylland får en ekstra akutbil

Årets budgetaftaler i regionerne har generelt ikke tilført ressourcer til det ellers pressede præhospitale område. En af de få undtagelser er i Region Nordjylland, hvor der dog kun er tale om en beskeden investering på 2,5 mio. kr. Pengene skal gå til en ny akutbil i Vesthimmerland samt opgradering af akutbilen i Østvendsyssel, så den bliver døgnbemandet.