Nyhedsoversigt
Fagforening: Der er allerede skåret ind til benet hos Beredskabsstyrelsen
Det bliver hverken en sjov eller nem opgave at skulle finde besparelser på ca. 45 mio. kr. på Beredskabsstyrelsens administration og centrale funktioner, for der er allerede skåret ind til benet. Det mener Centralforeningen for Stampersonel (CS), der dog samtidig glæder sig over, at politikerne har lyttet til argumenterne og reduceret sparekravene.
KL: Benyt anledningen til at fjerne kommunale beredskabsbesparelser
Efter den politiske aftale om at reducere besparelserne på det statslige beredskab bør regeringen benytte lejligheden til at fjerne sparekravene til de kommunale beredskaber. Det mener KL, som anfører, at de nuværende udfordringer for beredskabet ikke kunne forudses, da KL selv indgik aftalen om at spare 175 mio. kr. på brandslukningen i kommunerne.
Falck fik underskud på en halv milliard
Økonomisk blev 2015 det værste år i Falcks 110-årige historie. Året endte nemlig med et underskud på ikke mindre end 523 mio. kr., hvilket er det værste resultat nogensinde for Falck. Underskuddet kom til trods for, at Falcks omsætning steg kraftigt og nåede op på 15 mia. kr. Det er krisen i olieindustrien, som har ramt Falck hårdt og har krævet store nedskrivninger.
Første kvindelige beredskabsdirektør udnævnt
Det bliver den 60-årige Helle Søeberg, som skal stå i spidsen for det nye Vestsjællands Brandvæsen. Hun kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Herlev Kommune, og hun har før det været teknisk direktør i kommunen og chef for DSB’s byggeadministration. Helle Søeberg blev af et enigt ansættelsesudvalg valgt blandt 28 ansøgere.
Ny beredskabsaftale får positiv modtagelse
Den nye politiske aftale om reduktion af besparelserne på det statslige beredskab bliver generelt godt modtaget. De kommunale beredskabschefer glæder sig over, at aftalen skaber ro for det statslige beredskabs medarbejdere, men samtidig er der undren over finansieringsmodellen. Beredskabsforbundets præsident er ”overordentlig glad” for aftalen.
Ny beredskabsaftale freder beredskabscentre – men stor sparerunde i styrelse
Der er indgået en ny politisk aftale om at reducere de tidligere planlagte besparelser på det statslige beredskab. Den nye aftale freder de statslige beredskabscentre, men til gengæld står Beredskabsstyrelsen i Birkerød overfor en omfattende sparerunde. Næste år skal styrelsens udgifter således være reduceret med hele 45 mio. kr. Besparelserne på de kommunale beredskaber fastholdes, men strukturreformen skal i 2017 evalueres.
Turnus mellem ambulance og brand har gjort rekruttering lettere
Den 1. februar 2016 fik det nye Hovedstadens Beredskab firedoblet sin ambulancetjeneste, men sammenlignet med landets andre ambulancetjenester har Hovedstadens Beredskab haft færre problemer med rekruttering af de mange reddere, som der har været behov for. En medvirkende årsag er, at beredskabet tilbyder, at redderne kan indgå i en turnusordning, hvor de også arbejder i brandtjenesten.
Dansk Autohjælp fik stor nedgang i assistanceomsætningen i 2015
Dansk Autohjælp havde et svært år i 2015, hvor selskabets assistanceomsætning faldt med næsten 8 pct. Samtidig steg omkostningerne kraftigt, blandt andet på grund af øgede udgifter til markedsføring, og samlet set førte det til, at overskuddet faldt med 5 mio. kr. Dansk Autohjælp forventer, at såvel aktivitetsniveau som overskud vil falde igen i 2016.
Redningskorps skal hjælpe med op- og nedbæringer på Ærø
BIOS’ ambulanceberedskab på Ærø får nu mulighed for at trække på brandfolk fra Ærø Redningskorps. De to reddere, som udgør ambulanceberedskabet, vil nemlig ikke selv kunne håndtere akutte op- og nedbæringer, f.eks. hvis patienter skal bæres op fra lystbåde. Den nye ordning kommer til at koste regionen ca. 140.000 kr. om året.