
Aarhus får landingsplads for redningshelikoptere på havnen
Siden oprettelsen af akutlægehelikopteren i Karup er brugen af Forsvarets redningshelikoptere faldet kraftigt, men helikopterne bruges stadig under vanskelige vejrforhold og når akutlægehelikopteren er optaget. Byggeriet af et nyt universitetshospital i Skejby gør imidlertid, at den hidtidige landingsplads ikke længere kan anvendes, og Forsvarets erfaringer med EH101-helikopteren viser, at der er behov for en stor sikkerhedsafstand ved landinger. Derfor kan der ikke findes en alternativ landingsplads i Skejby – og som konsekvens vil de store redningshelikoptere fremover skulle anvende en ny landingsplads på havnen i Aarhus.