
Region retter kritik mod reddere efter ambulanceforvirring på landevejen
Det er beklageligt, at to ambulancereddere fra Falck tilsyneladende blev usikre på, hvilket sygehus en patient skulle køres til, da de tidligere på måneden rykkede ud til en vestjysk patient. Sådan lyder vurderingen fra Region Midtjylland, der blandt andet kritiserer redderne for at have holdt stille i seks minutter, mens de forsøgte at få afklaret, hvilket sygehus, som de skulle køre til.