
Brandfolk blev udsat for store mængder asbest under storbrand
Tre brandstationer, et vaskeri og et depot hos Københavns Brandvæsen blev forurenet med asbest efter branden på Frihedsmuseet i april. Både køretøjer, udstyr og brandstationer måtte efterfølgende gøres rent af eksperter for at fjerne asbesten. Asbesten kom loftet i Kanonhallen inde i Frihedsmuseet, hvor brandfolkene var nødt til at rive loftet ned for at undgå en genopblussen af branden. Men brandfolkene var ikke klar over, at de arbejdede med det kræftfremkaldende stof.