Siden 2011 har Roskilde Brandvæsen haft en ambulance stationeret i Borup alle ugens dage mellem kl. 8 og 16. Udgifterne til ambulancen deles mellem brandvæsenet og Køge Kommune, og tanken er, at ambulanceredderne skal udføre opgaver for Køge Kommune, når de ikke er på udrykning. Nu bliver den usædvanlige aftale så forlænget med et år, men Køge Kommune ønsker en nærmere vurdering af kommunens udbytte af aftalen.
Københavns Kommunes tre døgnåbne vagtcentraler – herunder Københavns Brandvæsens alarm- og vagtcentral – flytter formentlig sammen, så der etableres en kæmpe-vagtcentral i nye lokaler på Enghavevej på Vesterbro. I første omgang skal vagtcentralerne blot have fælles lokaler, men på sigt er der mulighed for, at de lægges sammen. Projektet vil kræve en investering på 23 mio. kr., men til gengæld vil der kunne spares omkring 2,8 mio. kr. om året.
Fremover vil Esbjerg Kommunes 1-minutsudrykning efter alt at dømme blive reduceret med to mand i tidsrummet kl. 16-08. I stedet vil kommunens deltidsbrandfolk skulle bemande et af de to køretøjer på førsteudrykningen, der i dag udelukkende bemandes med fuldtidsbrandfolk. Ændringen giver en årlig besparelse på 1,5 mio. kr., men samtidig sikrer den, at deltidsbrandfolkene får mere erfaring og rutine – og at frafaldet blandt deltidsbrandfolkene kan reduceres.
Bornholms Brandvæsen kom ud af 2011 med et kolossalt underskud på 2,8 mio. kr. ud af et samlet budget på 9,7 mio. kr. Det fik Bornholms Regionskommune til at igangsætte en undersøgelse, der skulle finde årsagen til det store merforbrug, og konklusionen på undersøgelsen er, at der simpelthen ikke er sammenhæng mellem brandvæsenets aktiviteter og økonomi. Så nu skal andre dele af kommunens teknik- og forsyningsområde finde besparelser, så brandvæsenet kan tilføres ressourcer.
FDM’s aktiviteter indenfor autohjælp giver fortsat ikke overskud. FDM udbyder autohjælp i samarbejde med Dansk Autohjælp, og kunderne er primært FDM’s medlemmer samt bilimportører og bilforhandlere, der sælger de såkaldte mobilitetsgarantier til deres kunder. Sidste år gav autohjælpen imidlertid et driftsunderskud på 2 mio. kr., hvilket er omkring en halv million kr. dårligere end i 2010.
Da Tina Kristiansen fra Dianalund for nylig fandt sin svigermor død i hendes hjem i Sorø, ringede hun 112. Men det resulterede i et forløb, som Tina Kristiansen beskriver som uværdigt for både hende selv og svigermoren. Sygeplejersken på Region Sjællands AMK-vagtcentral satte nemlig Tina Kristiansen til at forsøge at genoplive svigermoren, selv om hun ifølge Tina Kristiansen var både kold og stiv. Efter ordre fra vagtcentralen fortsatte Tina Kristiansen med hjertemassage og kunstigt åndedræt, indtil ambulancen var fremme.
Efter to år i TrygFondens regi er akutlægehelikopteren i Ringsted i dag overgået til at høre under staten, der nu betaler regningen, og regionerne, der står for driften. Helikopteren bliver dermed en integreret del af det præhospitale beredskab i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Erfaringerne fra projektet vil blive brugt i det fremtidige arbejde med at udvikle det akutte beredskab.
Selv om en ny undersøgelse har vist, at effekten af at bemande akutbiler med anæstesisygeplejersker er meget begrænset, når det sammenlignes med paramedicinerbemanding, vil Dansk Sygeplejeråd fortsat arbejde for at få regionerne til at bruge sygeplejersker i akutbilerne. Sygeplejerskerne giver nemlig høj sundhedsfaglig kvalitet og god økonomi, mener fagforeningen.
Når politikerne til efteråret indgår en ny aftale om redningsbredskabet, så er der lagt op til, at det samlede beredskab vil blive pålagt en besparelse på mindst 50 mio. kr. Arbejdet med at finde besparelserne startede for alvor i sidste uge, hvor et konsulentfirma indledte en større undersøgelse af 16 udvalgte brandvæsener. Undersøgelsen skal blandt andet klarlægge, om der vil være fordele ved at samle dele af beredskabet i større enheder, og om der skal ændres på løn- og personaleforhold og arbejdstidsregler.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo