
Strid mellem Falck og tidligere direktør optrappes
Striden mellem Falck og den tidligere direktør for datterselskabet Falck Hjemmepleje optrappes nu yderligere. Falck mener, at der har været store økonomiske uregelmæssigheder i selskabet helt frem til, at Falck overtog det, og derfor truer Falck nu med at politianmelde den tidligere ejer, der fortsatte som direktør efter Falcks overtagelse. Omvendt mener den tidligere ejer, at Falck ulovligt har taget hans resterende ejerandel fra ham, og derfor har han nu meldt Falcks koncernchef til Bagmandspolitiet.