
Falck: Forfejlet kritik fra Reddernes Aktionsgruppe
Reddernes Aktionsgruppe har på BeredskabsInfo kritiseret den årlige vedligeholdelsesuddannelse, som ambulanceredderne gennemgår for at opretholde deres medicinske kompetencer. Aktionsgruppen har især kritiseret måden, hvorpå repetitionsdage afholdes, som ifølge aktionsgruppen skaber nervøsitet og angst hos en stor del af de deltagende reddere. Men ifølge Falck er kritikken forfejlet; Reddernes Aktionsgruppe har tilsyneladende ikke orienteret sig om de ændringer i repetitionsdagene, som er gennemført i samarbejde med Reddernes Landsklub – netop for at dæmme op for frustrationer i forbindelse med repetitionen.