
Storbrand på Studstrupværket gav udgifter på 1,9 mio. kr. for brandvæsen
Sidste efterår kæmpede brandfolk i 29 døgn med at slukke en brand i 55.000 tons træpiller i en silo på Studstrupværket. Nu viser en opgørelse, at den omfattende brand medførte ekstraordinære udgifter på godt 1,9 mio. kr. for Østjyllands Brandvæsen. Det fælleskommunale brandvæsens ejerkommuner vil dog dække udgifterne, fordi branden betegnes som en ekstraordinær hændelse.