
Fire autosprøjter sendes nu til Ukraine
Krigen i Ukraine har skabt et stort pres på de ukrainske beredskabsmyndigheder, og derfor transporterer Beredskabsstyrelsen fredag fire donerede autosprøjter til et EU-lager i Polen, hvorfra de ukrainske myndigheder står for den videre transport ind i Ukraine. De fire autosprøjter har en fortid hos Hovedstadens Beredskab og er fuldt funktionelle.