En lille gruppe nordjyder står for en uforholdsmæssig stor del af 112-opkaldene. Region Nordjylland har derfor afprøvet en række målrettede indsatser, og en ny evaluering viser markante fald i antallet af opkald. En fælles patrulje med en sundhedsfaglig visitator og en forebyggelsesbetjent fra Nordjyllands Politi i Hjørring har alene reduceret tre borgeres opkald til alarmcentralerne fra 1.834 til 44.
En relativt lille gruppe borgere lægger beslag på en betydelig del af kapaciteten på 112 og i det præhospitale beredskab i Region Nordjylland. I 2025 var der omkring 219 såkaldte hyppige indringere, som tilsammen stod for ca. 1.840 opkald – svarende til ca. 8 pct. af alle 112-opkald.
Region Nordjylland definerer en hyppig indringer som en borger med mere end fem 112-opkald inden for seks måneder. Gruppen er vokset betydeligt gennem en årrække. I første halvår 2017 var der 101 hyppige indringere med 827 opkald. I første halvår 2024 var antallet steget til 186 borgere og 1.838 opkald. Dermed voksede gruppens andel af samtlige 112-opkald fra 4,5 til 7,8 pct.
Udviklingen har fået Den Præhospitale Virksomhed til gennem det seneste halvandet år at afprøve forskellige måder at begrænse de gentagne opkald og samtidig forsøge at give borgerne en hjælp, der i højere grad passer til deres problemer.
Indsatserne er nu blevet evalueret af Den Præhospitale Virksomhed. Evalueringen beskriver både erfaringerne med de forskellige tiltag og udviklingen i antallet af 112-opkald blandt de borgere, der har været omfattet af indsatsen.
Evalueringen peger på markante reduktioner i antallet af opkald blandt flere af borgerne, men understreger samtidig, at resultaterne kræver en langvarig indsats, løbende opfølgning og samarbejde mellem flere myndigheder og faggrupper.
Ambulancen er ofte ikke den rette hjælp
De hyppige indringere er ikke én ensartet patientgruppe. Der kan være tale om både somatiske, psykiske og sociale problemer, og flere har komplekse problemstillinger, som det akutte sundhedsvæsen ikke nødvendigvis kan løse.
I første halvår 2024 handlede omkring 20 pct. af gruppens opkald om psykiske symptomer. De øvrige hyppigste kategorier var krampeanfald, alkohol, forgiftning eller overdosis, brystsmerter og uafklarede problemer.
Alligevel fører en stor del af opkaldene til brug af det præhospitale beredskab. I første halvår 2024 resulterede de 1.838 opkald fra hyppige indringere i 1.411 præhospitale opgaver. 41 pct. blev visiteret til A-respons med udrykningskørsel og 35 pct. til B-respons, mens 23 pct. blev afsluttet telefonisk. Når der blev sendt et beredskab, endte 79 pct. med transport til hospital.
Region Nordjyllands vurdering er, at de præhospitale tilbud ofte ikke matcher det reelle behov hos gruppen. Derfor har projektet blandt andet omfattet samarbejde med bosteder, egen læge, lægevagt og kommunale tilbud samt individuelt tilrettelagte løsninger.
Seks borgere gik fra 434 opkald til 17
Resultaterne er særligt markante for de borgere, hvor der er arbejdet med individuelle løsninger. Det kan eksempelvis være ekstra bostøtte, ændrede boligforhold, hjælp til medicin eller koordinering mellem egen læge, kommune og andre aktører omkring borgeren.
For seks borgere, hvor indsatsen er afsluttet, var der før indsatsen registreret i alt 434 opkald til AMK-vagtcentralen. Efter indsatsen var der registreret 17. For fire af de seks borgere faldt antallet til enten nul, ét eller to opkald.
En syvende borger, som fortsat er omfattet af en indsats, havde haft 137 opkald. Medregnes denne borger, viser Region Nordjyllands opgørelse 571 opkald før indsatsen og 17 efter. Da indsatsen for den pågældende endnu ikke var afsluttet på tidspunktet for evalueringen, giver de seks afsluttede forløb dog det mest direkte billede af udviklingen efter en afsluttet indsats.
Tallene fra AMK-vagtcentralen fortæller desuden ikke hele historien. Gentagne opkald inden for kort tid kan blive registreret som genkald på samme hændelse. Hvor der også foreligger oplysninger fra selve 112-alarmcentralerne, viser de derfor væsentligt flere opkald.
Fælles patrulje med politi gav markant fald
Et andet forsøg kombinerer sundhedsfaglige og politimæssige kompetencer. I Hjørring kører en sundhedsfaglig visitator fra AMK-vagtcentralen sammen med en forebyggelsesbetjent fra Nordjyllands Politi. Patruljen arbejder med borgere, som både kan være hyppige indringere til 112 og have mange kontakter til politiet.
Afprøvningen foregår en til to gange om måneden og omfattede ved evalueringen omkring tre borgere. Formålet er blandt andet at skabe kontakt til kommune, egen læge og andre tilbud, der kan håndtere de bagvedliggende problemer.
For de tre borgere viser evalueringen et meget stort fald i antallet af opkald. Før indsatsen havde de tilsammen 1.834 opkald til 112-alarmcentralerne. Efter indsatsen var antallet 44, svarende til et fald på 97,6 pct.
På AMK-vagtcentralen var der registreret 517 opkald fra de samme tre borgere før indsatsen og kun to efter – et fald på 99,6 pct. Alene én af borgerne havde ringet 1.322 gange til alarmcentralen på omkring et år. Efter indsatsen var antallet 37.
Samarbejder med bosteder
Projektet omfatter også to bosteder med unge selvskadende borgere, hvor der periodevis har været mange 112-opkald.
Her har en sundhedsfaglig visitator og en paramediciner blandt andet undervist personalet i brugen af det akutte sundhedsvæsen, kompressionsforbinding og kontrol af bevidsthedsniveau. Der er desuden lavet individuelle løsninger omkring blandt andet transport til hospital.
Region Nordjyllands erfaring er, at personalet dermed er blevet bedre rustet til at vurdere, hvornår der reelt er behov for akut hjælp via 112. Indsatsen kræver dog gentagne besøg, blandt andet når bostederne får nye medarbejdere.
En permanent indsats kræver flere ressourcer
Projektet udløber i 2026. Region Nordjylland vurderer, at erfaringerne er positive, men peger samtidig på, at resultaterne kræver en langvarig indsats og løbende opfølgning.
Den Præhospitale Virksomhed vurderer ikke, at den inden for de nuværende rammer kan prioritere de nødvendige ressourcer til en permanent ordning. Derfor peges der på muligheden for at tage en fortsættelse af indsatsen op i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027.
Evalueringen peger samtidig på behov for blandt andet mere systematisk vidensdeling og et styrket samarbejde med lægevagten og kommunerne, hvis indsatsen skal videreføres.
