Region forbereder stor investering i et styrket ambulanceberedskab

Arkivfoto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Udbuddet af ambulancekørslen i Region Nordjylland vil fra 2023 give en besparelse på omkring 28 mio. kr. om året. De penge vil regionen investere i en styrkelse af det præhospitale beredskab. I den kommende tid vil regionspolitikerne derfor skulle tage stilling til forskellige modeller for en styrkelse, som derefter skal indgå i budgetaftalen for 2022.

Ved det nylige udbud valgte Region Nordjylland en model, hvor ambulancekørslen hjemtages i distrikterne Aalborg og Nord, mens PreMed overtager kørslen i distrikterne Syd og Vest.

I dag betaler regionen 299,9 mio. kr. for ambulanceberedskabet, hvoraf langt størstedelen går til Falck. Det nye udbud træder i kraft den 1. april 2022, og når det er fuldt implementeret i 2023, vil den årlige udgift falde til 271,7 mio. kr. Besparelsen kunne faktisk have været større, hvis regionen havde valgt en fuld hjemtagning, hvor den årlige udgift havde været på 260,8 mio. kr. Omvendt ville en anvendelse af private operatører i hele regionen havde kostet 284,9 mio. kr.

Nye servicemål

I forbindelse med udbuddet overgår Region Nordjylland til beredskabsmodellen, hvor det – i modsætning til den nuværende responstidsmodel – er regionens ansvar at have nok ambulancer til at overholde det fastsatte servicemål for responstiderne.

Samtidig overgår regionen til at anvende intervaller som servicemål i stedet for gennemsnitlige responstider. Regionen har dimensioneret det nye beredskab, så det kan overholde disse servicemål:

  • 67 pct. af akutte A-kørsler ankommet inden for 10 minutter
  • 90 pct. af akutte A-kørsler ankommet inden for 15 minutter
  • 97 pct. af akutte A-kørsler ankommet inden for 20 minutter
Står investeringer mål med serviceforbedringen?

Regionens plan er, at der i løbet af 2. kvartal 2021 skal tages politisk stilling til, hvordan besparelserne fra udbuddet skal anvendes. Derfor vil regionen i den kommende tid præsentere politikerne for forskellige modeller til forbedringer af beredskabet og tilhørende servicemål.  For hvert alternativ vil regionen redegøre for økonomi, servicemålseffekt og udnyttelsesgrad.

Regionen fremhæver i den forbindelse, at spørgsmålet om udnyttelsesgrad er et væsentligt dilemma i planlægningen af et præhospitalt beredskab: Balancen mellem det at have beredskab klar døgnet rundt versus tryghed versus befolkningstæthed og sandsynligheden for, at der kommer en præhospital opgave. ”Det er en præmis, at mange beredskaber holder stille i lange perioder. Så i en samlet vurdering bør også indgå en vurdering af, om en konkret investering i beredskabet står mål med den beredskabsmæssige værdi heraf (servicemålsforbedring)”, fremhæver regionen.

Frem mod regionens budgetforhandlinger for 2022 vil der blive udarbejdet et endeligt servicemålskoncept, der udover de konkrete servicemål for akutte kørsler også rummer et servicemål og administrationsgrundlag for de øvrige kørselsformer (B-C-D).

Beslutningen om servicemålsforbedringer og dermed etablering af nye beredskaber i forbindelse med budgetaftalen for 2022 vil ikke kunne effektueres pr. 1 april 2022, hvor udbuddet træder i kraft. Etablering af nye beredskaber vil således kræve rekruttering, indkøb af køretøjer og etablering af baser. Alene på køretøjsdelen vil der være leveringstid på godt otte måneder fra den konkrete beslutning. Tilsvarende må der forventes en længere proces med etablering af nye basefaciliteter.

Annonce