Det nu afsluttede udbud af ambulancekørslen i Region Hovedstaden indebærer, at landets næststørste ambulancetjeneste, Københavns Brandvæsen, ikke længere skal udføre hverken ambulancekørsel eller sygetransport. Men sammenlignet med Region Sjælland og Region Midtjylland er det meget få af Region Hovedstadens ambulanceberedskaber, som skal skifte operatør. Alligevel kommer 2009 til at byde på store omvæltninger for ambulancetjenesten i regionen: Antallet af ambulancer vil blive væsentligt reduceret (med dog ikke så meget som oprindeligt planlagt), borgerne i København skal indstille sig på længere responstider, disponeringen skal ske fra en endnu ikke eksisterende vagtcentral, ambulanceoperatørerne har ikke længere ansvar for responstiderne og den liggende sygetransport udskilles. Desuden forsvinder alle regionens akutbiler, men samtidig indføres et nyt koncept, nemlig paramedicinerambulancer.
Region Hovedstadens ambulanceudbud kan blive det udbud, som hurtigst bliver gennemført i praksis. Mens Region Sjælland og Region Midtjylland begge forventer driftsstart omkring 1. september 2009, så forventer Region Hovedstaden indtil videre, at de nye kontrakter allerede kan træde i kraft den 1. juli 2009. Det skyldes blandt andet, at kun få ambulanceberedskaber skifter operatør, og at de enkelte operatører derfor ikke skal bruge så lang tid på at forberede overgangen.
Selv om der altsÃ¥ ikke er mange ambulancer, som skifter operatør, sÃ¥ stÃ¥r ambulancetjenesten i Region Hovedstaden alligevel overfor store omvæltninger. Ved en driftsstart den 1. juli 2009 vil især vagtcentralen kunne blive et stort problem, for det er langt fra sikkert, at kommunikationssystemet SINE er driftsklart til den tid – og uden SINE vil regionens nye vagtcentral ikke kunne kommunikere med ambulancerne, for regionen har ikke et analogt radiosystem, som kan anvendes i en overgangsperiode.
Der sker imidlertid også andre omvæltningerne, og vi gennemgår i det følgende en række af dem.
Færre ambulancer – men flere end embedsmændenes udspil
I Region Hovedstadens udbudsmateriale havde embedsmændene fastsat en basisniveau, som var det antal ambulanceberedskaber, som ambulanceoperatørerne som udgangspunkt skulle byde på i hvert af de 10 delområder, som udbuddet var opdelt i. Dette basisniveau er de seneste måneder blevet hårdt kritiseret, ikke mindst af de københavnske brand- og ambulancefolk, som mente, at regionen lagde op til at indsætte alt for få ambulancer.
Politikerne i Region Hovedstaden har imidlertid valgt at udnytte en række optioner i tilbuddet fra Falck, mens der i de områder, som Frederiksberg Brandvæsen og Samariten skal dække, kun opereres med basisniveauet. Udnyttelsen af optionerne indebærer, at der fra starten placeres flere ambulanceberedskaber i en række af de områder, hvor Falck har vundet udbuddet.
Mest markant er forskellen i det omrÃ¥de, der dækker Amager, og hvor den foreslÃ¥ede dimensionering pÃ¥ én døgnambulance og én dagambulance er blevet særligt hÃ¥rdt kritiseret. Men Amager fÃ¥r nu det dobbelte antal ambulancer, nemlig fire beredskaber i alt – uden at regionen dog har oplyst, hvordan beredskaberne bliver fordelt mellem døgn- og dagberedskaber. I indre by skal der kun være fire ambulanceberedskaber, hvilket er mærkbart mindre end i dag. Hvidovre fÃ¥r tre ambulancer og Glostrup mÃ¥ nøjes med to ambulancer. I Gentofte er antallet af ambulancer ogsÃ¥ øget kraftigt fra basisniveauet, sÃ¥ledes at der i Gentofte og Lyngby i alt skal være fire ambulancer. Herlev fÃ¥r i alt seks ambulanceberedskaber.
I det gamle Frederiksborg Amt skal der være 10 ambulancer i omrÃ¥det Frederikssund-Hillerød og fire i Helsingør. Det suverænt bedste beredskab fÃ¥r Bornholm imidlertid – her skal der nemlig være ikke mindre end fem ambulanceberedskaber. Det indebærer en mærkbar forøgelse i forhold til i dag, men ambulancerne vil samtidig blive de ambulancer i regionen, som fÃ¥r den laveste udnyttelsesgrad; de forventes sÃ¥ledes kun at være pÃ¥ opgaver i 10% af den tid, hvor de er til rÃ¥dighed.
I alt skal der fremover være 44 ambulanceberedskaber i hele Region Hovedstaden, og heraf skal de 36 enheder være bemandet døgnet rundt.
Længere responstid i København
Hidtil er der i Danmark generelt blevet fokuseret på gennemsnitlige responstider, som har været servicemålene i amternes kontrakter med ambulanceoperatørerne. Men i Region Hovedstaden vil man fremover fokusere på den maksimale responstid. Målsætningen for responstiden er således ikke længere, at ambulancerne i gennemsnit skal være fremme indenfor et bestemt tidsrum. I stedet har regionen opsat mål for, hvor stor en del af ambulancerne, som skal være fremme indenfor et bestemt tidsrum. I Helsingør-området indebærer den nye målsætning f.eks., at 90% af ambulancerne skal være fremme hos patienterne efter maksimalt 11 minutter.
Generelt er der en meget lille forskel på de nye responstidskrav i de forskellige dele af regionen. I alle delområder skal 90% af ambulancerne således være fremme indenfor mellem 10 og 13 minutter, og dermed harmoniseres responstiderne altså, så ingen lokalområder fremover vil opleve maksimale responstider, der ligger væsentligt over responstiderne i andre områder.
Harmoniseringen gÃ¥r imidlertid først og fremmest ud over borgerne i København. For mens harmoniseringen i resten af regionen forventes at indebære en faldende responstid, sÃ¥ vil det modsatte være tilfældet i det omrÃ¥de, hvor Samariten fremover skal varetage ambulancekørslen. Region Hovedstaden udtrykker det selv sÃ¥ledes, at der vil “ske en vis udligning sammenlignet med den øvrige del af regionen”. Med andre ord vil den nuværende responstid pÃ¥ ca. 5,5 minutter i Københavns Brandvæsens omrÃ¥de stige. Det skal ses i sammenhæng med, at indre by fremover skal dækkes af kun fire ambulancer, og at det derfor i en række tilfælde mÃ¥ forventes, at der ikke er en ledig lokal ambulance, sÃ¥ledes at vagtcentralen enten mÃ¥ sende en ambulance fra andre dele af regionen eller afvente, at en af de lokale ambulancer bliver ledig.
Slut med ambulanceoperatørers ansvar for responstider
I dag er kravene i kontrakterne mellem region og ambulanceoperatører baseret på de gennemsnitlige responstider, hvor ambulanceoperatørerne forpligter sig til at overholde et servicemål for den gennemsnitlige responstid. Det giver hver enkelt ambulanceoperatør et økonomisk incitament til hele tiden at arbejde for at sikre, at ambulancerne er fremme så hurtigt som muligt.
Fremover skal Region Hovedstadens ambulanceoperatører imidlertid blot sikre, at deres ambulanceberedskaber er bemandende i det aftalte tidsrum og at de afgÃ¥r fra stationerne indenfor den aftalte mobiliseringstid. Men resten af forløbet – og det vil sige langt størstedelen af responstiden – er fremover alene regionens ansvar. Hvis det sÃ¥ledes viser sig, at der i et lokalomrÃ¥de er problemer med at overholde kravet om, at 90% af ambulancerne skal være fremme indenfor et bestemt tidsrum, sÃ¥ vil regionen være nødt til at købe et eller flere ekstra ambulanceberedskaber hos omrÃ¥dets ambulanceoperatør.
Ambulanceoperatørerne vil sÃ¥ledes ikke længere have en økonomisk interesse i at ambulancerne nÃ¥r frem sÃ¥ hurtigt som muligt – tværtimod vil langsomme ambulancer udløse ekstra omsætning til ambulanceoperatørerne, fordi antallet af ambulancer sÃ¥ skal øges.
Farvel til akutbiler – goddag til paramedicinerambulancer
Konceptet med akutbiler – der dengang hed Hurtig Respons Enheder – sÃ¥ oprindeligt dagens lys pÃ¥ Bornholm i 90”erne, hvor landets første akutbil blev indsat pÃ¥ Nordbornholm. Akutbilen var billigere end en egentlig ambulance, og dermed kunne der sikres hurtig hjælp i et lokalomrÃ¥de med lange responstider uden at der skulle investeres i et dyrt ambulanceberedskab.
Siden bredte konceptet sig til det gamle Frederiksborg Amt, hvor akutbilerne ligeledes blev indsat i byer, hvor der ikke var et lokalt ambulanceberedskab, og hvor responstiden derfor kunne nedbringes med en akutbil. Siden da er konceptet dog blevet tilpasset, sÃ¥ de paramedicinerbemandede akutbil ogsÃ¥ anvendes pÃ¥ samme mÃ¥de som lægebiler – det vil sige, at de sammen med primærambulancen sendes til ulykker og sygdomstilfælde, hvor der kan være behov for paramedicinerens særlige kompetencer.
Region Hovedstaden har imidlertid besluttet, at der fremover ikke skal indgå akutbiler i regionens præhospitale beredskab. I stedet vil der blive indsat en ny type enheder: Paramedicinerambulancer. Det er almindelige ambulancer, der i stedet for en ambulancebehandler bemandes med en paramediciner. Der bliver indsat paramedicinerambulancer i alle de 10 områder i Region Hovedstaden, og i områderne Hillerød-Frederikssund og Helsingør indsættes der to paramedicinerambulancer.
