
Brandvæsen


Deloittes budgetanalyse af beredskabet kostede 9,9 mio. kr.
Sidste år gennemførte Forsvarsministeriet og Finansministeriet en stor budgetanalyse af det danske beredskab. Det vigtigste element i budgetanalysen var en omfattende strukturanalyse med forslag til effektiviseringer, som konsulentfirmaet Deloitte stod bag. Men Deloittes analyse var ikke billig for staten, der har betalt ca. 9,9 mio. kr. til Deloitte. Det svarer til, hvad det ville koste at drive alle de nu nedlagte støttepunktsberedskaber i 1½ år.

Kommuner kan nu indgå kontrakter med Falck uden udbud
Hvis en kommune ønsker at indgå kontrakt med f.eks. Falck om brandslukning, så kan kommunen nu gøre det uden at gennemføre et udbud eller annoncering af kontrakten. Det er konsekvensen af en ændring af den såkaldte tilbudslov, så loven nu friholder kommunerne for de store udgifter, som er forbundet med et udbud af brandslukningen. Baggrunden er, at udbuddene i mange kommuner blevet opfattet som spildt ulejlighed, fordi der f.eks. på brandslukningsområdet reelt ikke er mere end én leverandør at vælge imellem.

Ny dimensioneringsplan i Haderslev omplacerer 22 mio. kr.
Haderslev Kommunes nye dimensioneringsplan har de seneste måneder været i høring, og efter at kommunens beredskabskommission har behandlet de modtagne høringssvar, er dimensioneringsplanen nu klar til behandling af byrådet om et par måneder. Den nye plan medfører ikke besparelser, men omplacerer i den kommende 10-årsperiode knap 22 mio. kr., så den nuværende overkapacitet reduceres til fordel for en generel styrkelse af beredskabet. Samtlige otte brandstationer i kommunen bevares.

Ny redningsstige skal forebygge drukneulykker
TrygFonden og Arkitektforeningen har nu offentliggjort den redningsstige, som skal være med til at forebygge de mange drukneulykker, der hvert år finder sted i de danske havne. Efter en testperiode er målet at få redningsstigen produceret, så den kan rekvireres gratis gennem TrygFondens fadderordning.

Øget radiokapacitet til beredskabet på Storebælt
Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation har opsat et nyt SINE-site på Sprogø. Sitet har forstærket dækningen på broens udendørsarealer og frigjort talekapacitet i tunnellerne på Storebæltsforbindelsen – til stor gavn for beredskaberne, der nu vil kunne kommunikere problemfrit i forbindelse med en større ulykke på broen.

Minister: Medicinske eksperter på banen i sager om brandfolk og kræft
En række brandfolk, som lider af kræft, har fået afslag på erstatning, fordi deres sygdom ikke er blevet anerkendt som en erhvervssygdom. Årsagen er, at det ikke har været muligt at fastslå en årsagssammenhæng mellem deres kræftsygdom og deres arbejde som brandfolk. Men fremover vil Arbejdsskadestyrelsen indhente udtalelser fra medicinske eksperter, herunder forskningschefen i Kræftens Bekæmpelse, når der behandles sager om sager om brandfolk og kræft. Det sker for konkret at få af- eller bekræftet mulige årsagssammenhænge, fortæller beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Nyt ressourcekatalog giver overblik over køretøjer og andet materiel
Beredskabsstyrelsen har lanceret et nyt ressourcekatalog. Her kan beredskabschefer, politi, indsatsledere og andre hurtigt få et overblik over beholdning og placering af styrelsens køretøjer og andet materiel, der indgår i katastrofeberedskabet. Kataloget er opdelt i en række hovedkategorier, som letter søgningen. Under de enkelte ressourcer findes desuden en beskrivelse af det pågældende udstyrs anvendelse og vigtigste materielkomponenter samt fotos.

Brandmand og to elever på sygehuset efter ulykke på brandskole
En 78-årig brandinstruktør og to 19-årige elever blev onsdag bragt til sygehuset efter en ulykke på brandskolen i Svendborg. Instruktøren, der har fungeret som brandmand i over 50 år, fik første- og andengradsforbrændinger på kroppen samt tredjegradsforbrændinger på venstre hånd, hvor han nu skal have en plastisk operation. Eleverne slap uden alvorlige skader.

Tyske og danske brandvæsener udbygger samarbejdet
Fremover er det både tyske og det danske brandvæsener, der slukker ilden, uanset på hvilken siden af grænsen, det brænder. En ny samarbejdsaftale på tværs af grænsen sikrer, at branden bliver slukket af det brandvæsen, der er nærmest eller har det rette udstyr. Fokus skal nemlig være på opgaven og ikke geografien.