Google Streetview
Brandvæsen

Overvejer at bygge to nye brandstationer i Kolding Kommune

De nuværende brandstationer i Vamdrup og Stepping er begge uhensigtsmæssigt placeret, og da begge stationsbygninger desuden er i dårlig stand, overvejer Kolding Kommune at bygge to nye brandstationer. Det vil i alt koste ca. 9,4 mio. kr., og i første omgang skal kommunens beredskabskommission tage stilling til, om de nye stationer skal med i næste års budgetforhandlinger.

Brandvæsen

Ny politisk aftale om beredskabet medfører besparelser

Som BeredskabsInfo kunne fortælle i sidste uge, har regeringen ønsket at forlænge den nuværende politiske aftale om beredskabet med endnu et år. Nu er de politiske partier, som i 2006 stod bag den nuværende aftale, så blevet enige om forlængelsen – og samtidig er det blevet aftalt, at der på flere områder skal spares på beredskabet. Antallet af værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen reduceres således, og derfor reduceres antallet af værnepligtige på beredskabscentrenes udrykningshold også. Desuden bliver prestigeprojektet Kriseinfo.dk nu nedlagt igen.

Brandvæsen

Rudersdal nedlægger 360 brandhaner

I den kommende tid vil Rudersdal Kommune nedlægge godt 360 brandhaner, svarende til 2/3 af det nuværende brandhanenet i kommunen. Det fælleskommunale Rudersdal Hørsholm Brandvæsen har accepteret, at antallet af brandhaner reduceres, men indtil brandvæsenet er klar med en ny risikobaseret dimensionering, vil udrykninger til de berørte områder skulle suppleres med en ekstra tankvogn.

Brandvæsen

Klagenævn underkender SINE-sekretariatets nye kontrakt med Terma

Det var i strid med udbudsreglerne, da Rigspolitiets SINE-sekretariat sidste år indgik forlig med Terma og i den forbindelse tildelte Terma en ny kontrakt på levering af radiodispatcher og salg af servere til politiet. Det har Klagenævnet for Udbud afgjort. I første omgang koster det Rigspolitiet 60.000 kr. i sagsomkostninger, men afgørelsen åbner op for at klageren, firmaet Finn Frogne A/S, også kan kræve erstatning.

Google Maps
Brandvæsen

Fra runde til sunde brandfolk i Fredericia

Onsdag indvies et nyt motionsrum på brandstationen i Fredericia. Motionsrummet er en del af brandstationens store motions- og sundhedsprojekt, som brandfolkene ikke uden humor har døbt ”Fra runde til sunde brandmænd”. Baggrunden er, at der hos brandmandskabet er et stort ønske om at forbedre både konditionen og madvanerne.

Brandvæsen

Falck vandt sag om udbud af brandslukning på Djursland

I 2009 sendte de to kommuner på Djursland deres brandslukning i et fælles udbud, og efter en sammenligning mellem et kontrolbud fra kommunernes eget brandvæsen og et tilbud fra Falck besluttede kommunerne, at brandslukningen fremover skulle være kommunal. Årsagen var, at de tørre tal viste, at Falck i begge de områder, som udbuddet omfattede, var langt dyrere end det kommunale brandvæsen. Men der var væsentlige fejl i kontrolbuddet, har Klagenævnet for Udbud netop afgjort. Alt i alt konkluderer klagenævnet, at kommunerne ikke overholdt udbudslovgivningen, og derfor står de nu til at skulle betale erstatning til Falck.

Brandvæsen

Københavnsk brandkadet forhindrede formentlig påsatte brande

En af Københavns Brandvæsens nye brandkadetter demonstrerede i sidste måned sin værdi, da brandvæsenet for anden gang måtte rykke ud til en formentlig påsat brand i en gravemaskine. Her kom brandkadetten nemlig i snak med en gruppe unge fra Mjølnerparken, der først opførte sig provokerende – men efter en samtale på arabisk opnåede brandkadetten en kontakt og dialog med de unge, som brandfolkene er enige om, at de aldrig selv ville kunne opnå. Og brandvæsenet slap derefter for flere udrykninger til gravemaskinen.

Brandvæsen

Redningskorps Danmark tabte brandudbud på hjemmebanen

Det bliver ikke Redningskorps Danmark – det tidligere Vejpatruljen – som skal stå for brandslukningen i Middelfart Kommunes østlige del. Det står klart, efter at Falck, som hidtil har stået for brandslukningen i området, har givet det økonomisk mest fordelagtige på driften af brandstationen i Ejby. Også opgaven med at levere vagtcentralsdrift til Middelfart Kommune blev vundet af Falck. Redningskorps Danmark deltager imidlertid også i tre andre aktuelle udbud – og håber på at kunne deltage i et fjerde.