
Brandvæsen


Laveste antal dødsbrande i 21 år
I 2011 mistede 64 personer livet ved i alt 60 brande. Det er det laveste antal dødsbrande og antal omkomne ved brand siden 1990. Det viser en opgørelse, som Beredskabsstyrelsen har foretaget. Særligt markant er det, at antallet af omkomne ved brande, hvor rygning formodes at være årsagen, faldt fra 37 personer i 2010 til 29 sidste år – og de nye regler om selvslukkende cigaretter kan være forklaringen.

Dårlig indendørs SINE-dækning bekymrer brandfolk og reddere
Manglende indendørs dækning på SINE-nettet skaber bekymring blandt brandfolk og reddere. Det viser en brugerundersøgelse, som Dansk Beredskabskommunikation – der driver SINE-nettet – har fået udført blandt SINE’s superbrugere. Undersøgelsen viser dog også stor tilfredshed med talekvaliteten, som næsten en tredjedel af superbrugerne erklærer sig meget tilfredse med.

Parkerede biler stoppede brandudrykning
En brandudrykning i Holbæk udviklede sig søndag eftermiddag noget dramatisk. Parkerede biler på begge sider af en villavej gjorde det nemlig umuligt for brandkøretøjerne at nå frem til brandstedet. Brandvæsenets første forsøg på at komme igennem resulterede i ridsede biler, men til sidst måtte brandfolkene lade køretøjerne holde med sirenen i gang, indtil beboerne kom ud og flyttede deres biler.

Beredskabsstyrelsen kræver to evalueringer af Frederiksbergs nye dimensionering
Den nye dimensionering af Frederiksberg Brandvæsen, hvor brandvæsenet reducerer bemandingen af førsteudrykningen og intensiverer samarbejdet med Københavns Brandvæsen, skal følges nøje og evalueres efter både seks og 12 måneder. Sådan lyder kravet fra Beredskabsstyrelsen, efter at styrelsen har gennemgået den nye dimensioneringsplan.

Vil lægge tre indsatsledervagter sammen til een
Faxe og Stevns kommuner er langt fremme med planer om at etablere en fælles indsatsledervagt, som skal erstatte de tre nuværende indsatsledervagter. Et samarbejde – som i givet fald også vil omfatte brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling – vil give en samlet besparelse på over 800.000 kr., og samtidig får de enkelte indsatsledere flere udrykninger og dermed mere rutine.

Dobbelt så mange vil gerne uddannes som katastrofe- og risikomanager
Søgningen til den kun to år gamle uddannelse som katastrofe- og risikomanager er steget voldsomt i år, hvor omkring dobbelt så mange som i 2011 har søgt ind på uddannelsen under kvote 2. I alt har 150 personer søgt uddannelsen som deres førsteprioritet, mens det tilsvarende tal i 2011 var 75. I alt har uddannelsen fået 202 ansøgninger mod 98 i 2011.

Brandvæsen vil bruge regnvand til brandslukning
Når Middelfart Brandvæsen rykker ud, så vil det fremover blive med opsamlet regnvand i brandkøretøjernes tanke i stedet for drikkevand. I et nyt pilotprojekt vil brandvæsenet nemlig spare på drikkevandet ved at gøre brug af et regnvandsbassin tæt på brandstationen, hvor en pumpe og en rørføring skal bringe vandet frem til brandkøretøjerne.

Ny aftale skal gøre det lettere for Københavns Brandvæsen at vinde udbud
En ny aftale mellem Københavns Brandvæsen og Københavns Kommune skal gøre brandvæsenet mere konkurrencedygtigt og fleksibelt – og dermed også gøre det lettere for brandvæsenet at vinde fremtidige udbud indenfor både ambulancekørsel og brandslukning. Aftalen fastlægger også kommunens krav til brandvæsenet, herunder at brandvæsenet skal blive lidt hurtigere til at rykke ud.

Forsvarsminister uddelte årets frivilligpriser
Forsvarsminister Nick Hækkerup udtrykte sin store taknemmelighed, da han fredag uddelte årets frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmeværnet ved en ceremoni på Kastellet. ”Man skal kende et samfund på dets helte. Hvem vi gør til vore helte, siger en hel del om, hvem vi er. Både som beredskabets minister og som borger i Danmark er jeg dybt taknemmelig for den indsats, som de mange frivillige i samfundets beredskab yder hvert år. De er de sande helte”, sagde Nick Hækkerup.