Store ekstraregninger til brandvæsener med redningslifte
Uventede ekstraregninger på helt op til 500.000 kr. er den seneste tid blevet en realitet for en række brandvæsener, som for 10-12 år siden købte en redningslift. Årsagen er, at redningsliftene skal til 10-års eftersyn, og her har det vist sig, at mange dele på redningsliftene skal udskiftes. Brandvæsenerne har imidlertid ikke været orienteret om, at 10-års-eftersynet ville blive så dyrt – eller om, at de skulle undvære deres redningslifte i mange uger.