Brandvæsen

To brandfolk mister livet efter kollision med fly

To lufthavnsbrandfolk mistede fredag livet, da deres brandkøretøj kolliderede med et lettende Airbus A320-fly i lufthavnen i Lima i Peru. Yderligere en brandmand er i kritisk tilstand, mens ingen af passagererne på flyet kom alvorligt til skade, selv om det brød i brand efter kollisionen. Årsagen til, at brandkøretøjet kørte ind på en aktiv landingsbane, er endnu ukendt.

Brandvæsen

Slut med indsatsledervagt på Langeland

Fra næste år vil der ikke længere være indsatsledere på vagt på Langeland. Det er Langeland Kommune, som har valgt at spare ordningen væk, og dermed skal øen fremover dækkes af Beredskab Fyns almindelige indsatsledervagt med base i Svendborg-området. Det giver en besparelse på omkring 0,6 mio. kr. og medfører, at tre deltidsansatte indsatsledere må opsiges.

Brandvæsen

Beredskab har fokus på brandsikkerheden i nattelivet

I løbet af november og december vil Hovedstadens Beredskab gennemføre tilsyn på en række af Københavns natklubber og diskoteker. Brandvæsenet har til opgave at føre tilsyn med brandsikkerheden på steder, hvor mange mennesker samles, og derfor kan mange natklubber og spillesteder forvente at få besøg af beredskabets inspektør i løbet af november og december.

Google Maps
Brandvæsen

Vejle Kommune får 3,7 mio. kr. fra TrekantBrand

Ved årsskiftet udtrådte Vejle Kommune af det fælleskommunale Trekantområdets Brandvæsen (TrekantBrand). Nu er det så gjort op, hvor mange penge Vejle Kommune skal have med fra det fælles beredskab: TrekantBrands nettoformue udgør 11,9 mio. kr., og da Vejle Kommune ud fra indbyggerantal udgjorde godt 31 pct. af beredskabet, skal de have 3,7 mio. kr. med.

Brandvæsen

Silobrand kan komme til at koste brandvæsen et millionbeløb

Efter 29 døgn kunne den omfattende brand i en silo med træpiller på Studstrupværket erklæres slukket. Men for Østjyllands Brandvæsen kommer den lange og komplicerede indsat formentlig til at koste op mod 2 mio. kr. – blandt andet fordi der blev anvendt saltvand til slukningen, hvilket har beskadiget udstyr. Beredskabsstyrelsen har endvidere bl.a. mistet en drone til 200.000 kr.

Brandvæsen

Lang vej igen for borgerforslag om kræftscreening for brandfolk

Efter stor interesse i de første uger er indsamlingen af nye underskrifter næsten gået i stå. Det handler om borgerforslaget om, at brandfolk skal kunne blive screenet for kræft hvert halve år, og at brandfolk skal kunne få erstatning for erhvervsbetinget cancer. Der er indsamlet omkring 6.300 underskrifter, men kravet er 50.000 underskrifter, hvis forslaget skal tages op i Folketinget.

Brandvæsen

Slut med kombineret brand-, ambulance- og politistation

Indtil sidste år var hele beredskabet i Odder samlet på en kombineret brand-, ambulance- og politistation. Men sidste sommer flyttede politiet til en ny nærpolitistation, og fra månedsskiftet flytter Region Midtjyllands ambulancer også til deres egen station. Dermed er Østjyllands Brandvæsen fremover den eneste bruger af stationen på Rådhusgade.

Brandvæsen

Ny analyse: Elcykler og elløbehjul brænder sjældent

En ny analyse fra Beredskabsstyrelsen viser, at litiumion-batterier i f.eks. elcykler og elløbehjul sjældent brænder. Analysen viser dog også, at risikoen for, at der opstår brand i et produkt med et litiumion-batteri, øges i forbindelse med opladning af batteriet. Opladningen sker ofte inde i en bolig, og der er derfor grund til at være opmærksom i forbindelse med opladning.