Overarbejde, uddannelse af behandlere og paramedicinere og et stort elevoptag presser driftsøkonomien i BIOS. Det erkender BIOS-direktør Morten Hansen, efter at tillidsfolkene i BIOS har rettet hård kritik mod ledelsen for forsinkede og fejlagtige lønudbetalinger. Morten Hansen understreger dog, at den pressede driftsøkonomi ikke ændrer ved, at der skal styr på lønnen – og at det har ledelsens fokus.
I en årrække har Røde Kors stået for samarittertjenesten ved det store Vestkystløb i Esbjerg. Men i år er opgaven gået til Sydvestjysk Brandvæsen, og det får Røde Kors til at rette en hård kritik mod brandvæsenet. Røde Kors mener nemlig, at der er tale om konkurrenceforvridning, men brandvæsenet understreger, at alle omkostninger er medtaget i brandvæsenets pris.
Er det muligt at bruge de mange overvågningskameraer, som er opstillet i Danmark, til at give bedre hjælp ved hjertestop? Det skal et nyt forskningsprojekt undersøge. Baggrunden er, at simulationsstudier har vist, at vejledningen ved 112-opkald bliver bedre, hvis de sundhedsfaglige medarbejdere, som tager imod opkaldet, kan se personen i den anden ende af røret og de umiddelbare omgivelser.
I årets første tre måneder har Region Syddanmark modregnet i alt 2,8 mio. kr. i regionens betaling til BIOS. Årsagen er, at BIOS ikke leverer det bestilte antal ambulanceberedskaber, og det koster altså selskabet omkring 1 mio. kr. om måneden. Dertil kommer, at BIOS skal betale en bod, men den er endnu ikke beregnet for 1. kvartal.
Hvis det står til Region Nordjylland, så skal staten fortsat betale størstedelen af regningen for akutlægebilen i Hjørring. Akutlægebilen koster ca. 12 mio. kr. om året, og langt størstedelen betales i dag af staten. Den statslige finansiering stopper imidlertid om få måneder, men regionen har søgt om et nyt tilskud, der skal sikre driften frem til 2018.
Når borgerne i Region Midtjylland klager over den præhospitale hjælp, så er det oftest visitationen af 112-opkald og den generelle kommunikation med AMK-vagtcentralen, som der klages over. Set i forhold til de store antal patienter, som får præhospital hjælp, ligger det samlede antal klager dog meget lavt.
Når Region Syddanmark fra juli udvider det præhospitale beredskab med fire køretøjer til sygetransport, som bemandes af sygeplejersker, så bliver sygeplejerskerne ikke ansat hos BIOS og Responce. I stedet skal de på samme måde som ambulancelægerne ansættes hos regionen. Ved en kreativ manøvre sikrer regionen desuden, at der ikke kommer nogen ambulancereddere på køretøjerne.
Udsigten til en nettobesparelse på 6 mio. kr. om året får nu Region Syddanmark til at nedlægge de paramedicinerbemandede akutbiler i Faaborg, Grindsted, Skærbæk og Haderslev. I stedet skal eksisterende ambulancer i de fire byer opgraderes til paramedicinerambulancer. Herudover vil regionen investere i yderligere ni paramedicinerambulancer – men måske først om fem år.
Mens flere andre regioner kæmper med stigende responstider for ambulancerne, så går det den modsatte vej i Region Midtjylland. Her blev responstiderne således forbedret i 2015, og på alle kørselsformer leveres der i dag hurtigere hjælp end servicemålene kræver. Der er blandt andet en øget brug af forkantsdisponering, som giver hurtigere ambulancer.
De yngre læger, som i dag ledsager patienterne i ambulancerne ved interhospitale transporter i Region Syddanmark, er dårligt klædt på til opgaven. Det mener Lægeforeningen Syddanmark, som foreslår, at regionen i stedet satser på flere akutlægebiler, så speciallæger i anæstesi og intensiv medicin fra akutlægebilerne kan varetage de interhospitale transporter.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo