Politi

Vagtcentrals melding om drab var en misforståelse

Politiet har den seneste tid påpeget, at det efter overgangen til sundhedsfaglig visitation kan være svært for politiet at finde ud af, om 112-opkald om tilskadekomst i virkeligheden handler om voldstilfælde. Lørdag slog Region Syddanmarks AMK-vagtcentral imidlertid alarm til politiet, da en sygeplejerske mente, at en anmelder tilstod et drab. Det viste sig dog at være en misforståelse.

Præhospital

Redningshelikoptere har kun erstattet akutlægehelikoptere få gange

Selv om Flyvevåbnets store redningshelikoptere har bedre muligheder for at operere under dårlige vejrforhold end de to akutlægehelikoptere, som er indsat i Ringsted og Karup, sker det sjældent, at regionerne tilkalder redningshelikoptere i de situationer, hvor akutlægehelikopterne ikke kan flyve. Det sker også meget sjældent, at der tilkaldes en redningshelikopter, når akutlægehelikopteren er optaget.

Præhospital

Falck skal have 30 mio. kr. mere end konkursramt konkurrent

Torsdag overtog Falck med kort varsel ambulancekørslen i Region Skåne, efter at regionens primære ambulanceentreprenør, Sirius Humanum, var gået konkurs. Men konkursen bliver dyr for Region Skåne, der over de næste 1½ år må betale Falck omkring 30 mio. svenske kr. mere end, hvad Sirius Humanum ellers skulle have haft.

Præhospital

Borgere på Samsø og i Randers ringer oftest efter ambulancen

I Region Midtjylland er det borgerne i Samsø og Randers kommuner, som oftest ringer efter en ambulance. Faktisk er antallet af ambulanceudrykninger pr. 1.000 indbyggere over 50 % højere i Randers end i Favrskov Kommune, der har det laveste antal udrykninger. En del af forklaringen kan være, at der er forskel på aldersfordelingen i kommunerne, hvor Favrskov Kommune har færre borgere, der er over 65 år. Samsø Kommune er også topscorer, når det gælder antallet af lægehelikopterassistancer, mens Norddjurs har flest lægebilsassistancer.

Præhospital

Frygter at Sveriges næststørste ambulanceoperatør er ved at gå konkurs

Den næststørste ambulanceoperatør i Sverige, Sirius Humanum, har store økonomiske problemer, og der er frygt for, at selskabet – der blandt andet står for ambulancekørslen i størstedelen af Skåne – kan være på vej mod en konkurs. Sirius Humanum har meddelt medarbejderne, at de på grund af selskabets nuværende situation ikke skal forvente nogen lønstigning i år, hvilket yderligere har sat gang i rygterne om de økonomiske problemer, og mandag havde Sirius Humanum så et krisemøde med Region Skåne.

Præhospital

Familiefar blev irriteret over redningshelikopter: Lyste med laserpen mod piloter

En redningshelikopter fra Flyvevåbnet blev mandag aften sat ind i eftersøgningen af en 71-årig kvinde, der var forsvundet fra sit hjem i Lind ved Herning. Larmen fra helikopteren hidsede imidlertid flere af de lokale borgere op, og politiet modtog adskillige klager over, at eftersøgningsindsatsen gjorde det umuligt at sove. En familiefar i Lind valgte imidlertid at tage ekstreme metoder i brug: Han fandt en laserpen frem og lyste mod helikopteren og piloterne.

Præhospital

Debat: Reddere er enige i at vestjyder snydes for akutbehandling

I et tidligere debatindlæg har narkoselæge Bo Nees Iversen kritiseret det vestjyske akutberedskab, der efter hans mening burde organiseres på samme måde som i resten af Region Midtjylland – det vil sige med akutlægebiler, der bemandes med en redder og en narkoselæge. I lokale medier har områdets præhospitale leder afvist kritikken, men det undrer reddernes fællestillidsmand, Jan H. Lauvring, der i dette indlæg erklærer sig enig med Bo Nees Iversen.

Præhospital

Samlet byråd tog førstehjælpskursus

Stort set alle medlemmer af byrådet i Frederikshavn Kommune mødte i sidste uge op til et fælles førstehjælpskursus, hvor de lærte at yde hjerte-lunge-redning. Førstehjælpskurset for politikerne var led i projektet ”Parat til hjertestart”, som er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, TrygFonden, Region Nordjylland og Frederikshavn Kommune. Målet er at øge chancerne for at overleve et hjertestop ved, at så mange som muligt af Frederikshavn Kommunes borgere bliver uddannet i førstehjælp.

Præhospital

Debat: Kvaliteten af det præhospitale beredskab i Vestjylland er for dårlig

I forrige uge fortalte vestjyske ambulancelæger, at de bliver brugt for ofte i beredskabet. Men faktisk er der store problemer med kvaliteten af det vestjyske beredskab, hvor ambulancelægerne f.eks. ignorerer udkald til hjertestop og i stedet kun afsender en anæstesisygeplejerske. Beredskabet bør derfor ændres, så de sygeplejerskebemandede akutbiler nedlægges, mens der på samme vis som i resten af Region Midtjylland indføres akutlægebiler, som bemandes med en redder og en anæstesilæge, som ikke samtidig skal varetage opgaver på sygehuset. Det skriver narkoselæge Bo Nees Iversen i dette debatindlæg.