Præhospital

Kun råd til en tredjedel af de planlagte videokameraer i ambulancer

Som BeredskabsInfo tidligere har omtalt, bliver 10 nordjyske ambulancer inden årsskiftet forsynet med videokameraer, så redderne fremover vil kunne bruge video, når de ønsker en læges assistance ved behandlingen af en patient. Men faktisk er projektet blev kraftigt reduceret, for oprindeligt var det meningen, at det var samtlige 34 ambulancer i Nordjylland, som skulle have de nye kameraer. Det har imidlertid vist sig, at videosystemet var meget dyrere end ventet.

Præhospital

Samariten slog Falck i Sverige

Falck havde afgivet det dyreste tilbud, da den svenske Region Värmland i sidste uge besluttede, hvem der skulle tildeles en mellemstor ambulancekontrakt. Det billigste tilbud kom fra Falcks kortvarige konkurrent på det danske marked, Samariten, mens det lokale brandvæsen, der har stået for ambulancekørslen i 62 år, kun var en anelse billigere end Falck og dermed mistede opgaven.

Præhospital

Minister: Udvalg må afgøre om valgløfte skal indfries

Det bliver tilsyneladende embedsmænd i Sundhedsministeriet, som skal beslutte, om Socialdemokraterne og SF’s valgløfte om 10 ekstra lægebiler til udkantsområderne skal indfries. Trods det klare valgløfte er der nemlig ikke umiddelbart afsat penge til de mange lægebiler – og den nye sundhedsminister, Astrid Krag, vil lade det være op til regeringens akutudvalg at afdække, om der er behov for den lovede styrkelse af den præhospitale indsats.

Præhospital

Hurtige ambulancer i Region Syddanmark

Ambulancerne i Region Syddanmark er fortsat hurtigere fremme end krævet i kontrakten mellem Region Syddanmark og Falck. I 3. kvartal 2011 var den gennemsnitlige responstid i alle de fire delområder, hvor responstiden opgøres, således markant lavere end kravet. Bedst ser det ud i Sønderjylland, hvor regionen kræver, at ambulancerne i gennemsnit er fremme efter 9,8 minutter, men i 3. kvartal var de fremme allerede efter 8,4 minutter.

Præhospital

Stadig opstartsproblemer for to nye præhospitale ordninger

Det kniber fortsat gevaldigt med opstarten af to nye præhospitale tiltag i Region Syddanmark. Den nye akutlægebil i Sønderborg skulle være startet den 1. oktober, men de lokale læger er ikke interesserede i at bemande den – og derfor er opstarten nu blevet udskudt til 1. november, hvor regionen håber, at lægebilen i det mindste vil kunne bemandes i nogle dage om ugen. Heller ikke ordningen med at lade hjemmesygeplejersker indgå i beredskabet i Varde Kommune er startet op, men her er der håb om, at en uenighed med Dansk Sygeplejeråd, der blokerer for ordningen, kan afklares i næste uge.

Præhospital

10 nordjyske ambulancer får nu installeret videokameraer

Når ambulancereddere i Nordjylland behandler patienter, vil de fremover kunne bruge et videokamera, hvis de ønsker vejledning fra en læge. 10 ambulancer og en akutlægebil får nemlig installeret et avanceret videokamera med trådløs forbindelse, og hvis patienten samtykker, kalder redderen op til en akutmodtagelse, akutlægebilen eller anden sygehusafdeling, og lægen kan så vurdere patientens tilstand.

Præhospital

Så fik Orø også sine 112-akuthjælpere

Torben Haack, der er næstformand i Region Sjællands præhospitale udvalg, overrakte lørdag uddannelsesbeviser og uniformsjakker til syv borgere på Orø, der nu er 112-akuthjælpere efter en uddannelse på 24 lektioners, hvor der er blevet undervist i avanceret førstehjælp med blandt brug af hjertestarter.

Præhospital

Skal regionerne betale for at henvise til private hjertestartere?

I dag er næsten 4.000 hjertestartere tilmeldt det såkaldte hjertestarternetværk. Dermed kan regionernes AMK-vagtcentraler se de 4.000 hjertestarteres placering – og henvise anmelderne til nærmeste hjertestarter, når der ringes 112 om hjertestop. Men når en hjertestarter har været i brug, skal den have nye pads (engangs-elektroder), og det har rejst et nyt spørgsmål: Skal regionerne betale for nye pads, når AMK-vagtcentralerne har henvist en anmelder til at benytte en privat hjertestarter? Regionerne er uenige om svaret.

Præhospital

Underskud hos REKO

Da Region Midtjylland sendte ambulancekørslen i udbud, valgte det privatejede redningskorps REKO – der i en årrække havde udført en del af ambulancekørslen på Djursland – at lade være med at byde. Bortfaldet af ambulancekørslen har medført, at REKO har måttet gennemføre en omstrukturering af virksomheden, og i det første hele regnskabsår uden ambulancekørsel resulterede det i et stort omsætningsfald samt røde tal på bundlinjen. REKO har dog stadig en solid egenkapital.