Spejderlejr med 37.000 deltagere – og egen brand- og ambulancestation

Søndag sluttede godt en uges spejderlejr i Sønderborg, hvor omkring 37.000 spejdere fra fem spejderkorps deltog. Lejren havde sin egen skadestue, ambulanceberedskab, politistation og brandstation, hvor der indgik køretøjer og mandskab fra en række forskellige beredskaber, der kunne håndtere de hyppigst forekommende hændelser.

Spejdernes Lejr 2017 var arrangeret i fællesskab af fem spejderkorps, Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De Grønne Pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

De køretøjer, der indgik i lejrens beredskab, var blandt andet udlånt af Falck, Hovedstadens Beredskab, Ambulance Syd, Brand og Redning Sønderjylland, Sønderborg Brand og Redning, Sønderborg Lufthavn samt Beredskabsstyrelsen.

Foto: Søren Rasch

Annonce