Brandvæsen

Opsiger brandslukningskontrakter med to frivillige brandværn

De frivillige brandværn i Havnbjerg og Rinkenæs skal ikke længere udføre brandslukning for Sønderborg Kommune. Begge brandværn har store problemer med at overholde kravene til afgangstid og bemanding, så derfor har Sønderborg Kommune valgt at opsige brandslukningskontrakterne. Kommunen tilbyder dog, at brandværnene stadig kan indgå i beredskabet.