
Reddere: Embedsmænd fører politikere bag lyset med fordrejede tal
Fællestillidsmanden for redderne i hovedstaden, Henrik Andersen, frygter, at embedsmændene i Region Hovedstaden fører regionspolitikerne bag lyset med manipulerede tal. Det sker efter at Region Hovedstaden har fastslået, at regionen har sparet penge ved selv at overtage driften af akutlægebilerne. Men redderne har regnet på tallene, og de mener ikke, at regionens regnestykke hænger sammen – blandt andet fordi regionen har undgået uddannelsesudgifter ved at ansætte paramedicinere fra Falck og brandvæsenerne, der dermed har betalt de ca. 300.000 kr., som det koster at uddanne en paramediciner.