Præhospital

Roskildes ambulancer skal i udbud

Det bliver ikke i Roskilde-området, at Region Sjælland får lov til selv at køre ambulancer. Det står klart, efter at det stort flertal i Region Sjællands forretningsudvalg har besluttet, at ambulancekørslen – der i dag varetages af Roskilde Brandvæsen – skal sendes i udbud. Embedsmænd i regionen havde ellers lagt op til, at regionen kunne hjemtage opgaven for at sikre konkurrencen, men kun SF støttede det forslag.

Præhospital

Roskilde Brandvæsen risikerer at miste ambulancekørslen

Når de nuværende ambulancekontrakter i Region Sjælland udløber, så risikerer Roskilde Brandvæsen at miste sin ambulancekørsel. Regionen overvejer nemlig at hjemtage ambulancekørslen i det område, som Roskilde Brandvæsen i dag dækker. En hjemtagning vil i givet fald ske for at undgå, at Falck i den kommende udbudsrunde giver et billigere bud end Roskilde Brandvæsen og dermed reelt får monopol på ambulancekørslen i Region Sjælland.

Præhospital

Dansk Autohjælp går ind i kampen om regionernes ambulancekørsel

Konkurrencen om, hvem der fremover skal køre ambulancer for regionerne, ser ud til at blive hård. Det sker efter at Dansk Autohjælp, som sidste år blev købt af SOS International, har meldt sig som ny aktør på markedet. Dansk Autohjælp er således netop blevet prækvalificeret til at byde på ambulancekørslen i Region Midtjylland. Dermed vil fire private firmaer skulle kæmpe om de midtjyske ambulancer.

Præhospital

Reddere: Embedsmænd fører politikere bag lyset med fordrejede tal

Fællestillidsmanden for redderne i hovedstaden, Henrik Andersen, frygter, at embedsmændene i Region Hovedstaden fører regionspolitikerne bag lyset med manipulerede tal. Det sker efter at Region Hovedstaden har fastslået, at regionen har sparet penge ved selv at overtage driften af akutlægebilerne. Men redderne har regnet på tallene, og de mener ikke, at regionens regnestykke hænger sammen – blandt andet fordi regionen har undgået uddannelsesudgifter ved at ansætte paramedicinere fra Falck og brandvæsenerne, der dermed har betalt de ca. 300.000 kr., som det koster at uddanne en paramediciner.

Præhospital

Region Syddanmark har startet processen med ambulanceudbud

Er afregningsmodellerne og modellerne for prisregulering på ambulancekørsel uigennemsigtige og uforudsigelige? Hvad er adgangsbarriererne for at komme ind på markedet for ambulancekørsel? Hvilke personalemæssige forhold har betydning for ambulancernes driftstid? Det er nogle af de spørgsmål, som Region Syddanmark gerne vil have nuværende og fremtidige ambulanceoperatører til at svare på, når regionen nu tager hul på det næste udbud af ambulancekørsel, liggende sygetransport og vagtcentralsdrift.

Præhospital

Region: Hjemtagning af akutlægebiler har givet besparelse

Det er ikke korrekt, når Reddernes Faglige Klub København påstår, at Region Hovedstadens hjemtagning af akutlægebilerne har påført borgerne en ekstraudgift. Tværtimod har regionen sparet penge, fortæller direktøren for Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden, Freddy Lippert, som også understreger, at regionen holdning er, at der bør være konkurrence på ambulancekørslen.

Præhospital

Reddere retter hård kritik mod Region Hovedstaden

Når Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed har planer om at hjemtage dele af ambulancekørslen, så er årsagen alene ideologisk. Det mener Reddernes Faglige Klub København, som retter en hård kritik mod den præhospitale virksomhed, der beskyldes for at ville hjemtage opgaverne uden et forudgående udbud for at retfærdiggøre sin egen eksistens på bekostning af konkurrencen på ambulancekørsel i hovedstaden.

Præhospital

Regioner overvejer at sikre reddereleverne ved næste ambulanceudbud

Når regionerne i den kommende tid atter sender ambulancekørslen i udbud, så vil de vindende ambulanceoperatører muligvis blive forpligtet til overtage eksisterende uddannelsesaftaler med redderelever og til at tage et vist antal nye elever ind. I første omgang vil regionerne dog have belyst, om det juridisk er muligt at gøre elevforpligtelser til en af udbudsbetingelserne.

Præhospital

Sjællandske ambulancer skal i udbud til efteråret

I 2008 påbegyndte de fem regioner den første runde med udbud af ambulancekørslen – en udbudsrunde, som førte til en omfattende ændring af strukturen i det præhospitale beredskab. I 2008 var Region Sjælland den første region, som afsluttede sit udbud, da svenske Samariten blev udpeget som ny ambulanceoperatør. Samariten opgav imidlertid hurtigt det danske marked, og i dag deles ambulancekørslen mellem Falck og Roskilde Brandvæsen, men nu er de sjællandske ambulancer på vej i udbud igen. Udbuddet starter til efteråret, men allerede nu vil regionen indlede en dialog med potentielle tilbudsgivere.