I går kunne BeredskabsInfo fortælle, at ambulancebehandlerne alligevel ikke får de ekstra kompetencer, som Sundhedsministeriet havde lagt op til. Hos 3F, der organiserer størstedelen af landets reddere, er der skuffelse over, at det planlagte kompetenceløft er opgivet. ”Vi havde håbet på en mere visionær ambulanceuddannelse”, siger forhandlingssekretær Kim Poder fra 3F.
Ambulancebehandlere får hverken lov til at indgive opiater intravenøst som smertestillende behandling eller til at afslutte behandlingen af f.eks. sukkersygepatienter, uden at patienterne skal bringes til sygehuset. Netop de kompetencer ville Sundhedsministeriet ellers tidligere på året give ambulancebehandlerne, men nu har ministeriet skiftet mening. Til gengæld vil ministeriet nu gøre regionernes praksis for opgørelse af ambulancernes responstid lovlig.
Fra årsskiftet ændres uddannelsen til ambulanceredder på flere punkter, men hos 3F, der organiserer størstedelen af landets ambulancereddere, undrer man sig over, at ændringerne gennemføres, uden at 3F og andre organisationer har været inddraget i arbejdet. 3F mener nemlig, at der er behov for at skabe en bedre ambulanceredderuddannelse – blandt andet fordi der i dag er en alt for høj dumpeprocent på uddannelsen.
Sundhedsstyrelsen har godkendt, at polske redderes uddannelse kan sidestilles med uddannelsen som ambulanceassistent og ambulancebehandler i Danmark. Så fra begyndelsen af 2008 forventer Falck at kunne ansætte 12 polske reddere i den danske ambulancetjeneste. Ansættelsen af de polske reddere er et af Falcks initiativer for at imødegå den store – og stigende – mangel på især ambulancebehandlere indenfor ambulancetjenesten. Et andet initiativ er, at Falck nu bryder med et af redningskorpsets hidtidige principper ved at lade visse liggende sygetransporter blive udført med såkaldte kolde ambulancer – det vil sige ambulancer, der ikke bemandes med en ambulancebehandler.
Reddernes Aktionsgruppe har på BeredskabsInfo kritiseret den årlige vedligeholdelsesuddannelse, som ambulanceredderne gennemgår for at opretholde deres medicinske kompetencer. Aktionsgruppen har især kritiseret måden, hvorpå repetitionsdage afholdes, som ifølge aktionsgruppen skaber nervøsitet og angst hos en stor del af de deltagende reddere. Men ifølge Falck er kritikken forfejlet; Reddernes Aktionsgruppe har tilsyneladende ikke orienteret sig om de ændringer i repetitionsdagene, som er gennemført i samarbejde med Reddernes Landsklub – netop for at dæmme op for frustrationer i forbindelse med repetitionen.
De årlige prøver, som ambulanceredderne skal igennem, er med til at skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø i Falck. Det mener Reddernes Aktionsgruppe, der peger på, at redderne forud for prøverne må gennem mange uger præget af stor nervøsitet, hvor flere må bruge beroligende medicin for at klare sig. Aktionsgruppen mener også, at konsekvenserne for reddere, der begår fejl i forbindelse med patientbehandlingen, er umenneskelige.
Onsdag kører de tre første polske Falck-reddere ud fra Falck-stationen i Tårnby som observatører og fortrop for en større gruppe polske ambulancefolk. Men fællestillidsmanden for de københavnske reddere fik først beskeden om observatørerne to dage før kick off, og tillidsfolkene har overhovedet ikke været inddraget i drøftelser eller er blevet informeret. “Jeg kan ikke rigtigt forestille mig, hvordan det kan gå godt”, siger formanden for de københavnske chauffører, Per Petersen.
Mens Falck investerer store beløb i uddannelsen af de assistenter og behandlere, som skal udgøre rygraden i fremtidens ambulancetjeneste, så har flere af de kommunale ambulancetjenester slet ikke uddannet nogen elever. Sådan lyder meldingen fra Falck, der dog glæder sig over, at personaleomsætningen i Falck er lav, og at reddere, som har forladt Falck, nu vender tilbage.
Det bliver helt op til Falck selv at bestemme, hvilke sprogkrav der skal stilles til de polske reddere, som Falck har planer om at anvende i den danske ambulancetjeneste, oplyser indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Derimod skal Sundhedsstyrelsen vurdere, om reddernes faglige kvalifikationer er tilstrækkelige til, at de kan fungere som assistenter, behandlere eller paramedicinere i den danske ambulancetjeneste.
Falcks planer om at anvende polske reddere til at bemande danske ambulancer er ikke populære hos Dansk Folkeparti, der nu vil have undervisningsministeren til at undersøge sagen. Falck mangler ambulanceuddannede reddere i store dele af landet, men især i hovedstadsområdet har Falck store problemer med bemandingen. Derfor planlægger redningskorpset at hente 20 medarbejdere fra Falcks egen ambulancetjenesten i Polen til Danmark – selv om man endnu ikke har afklaret, om deres uddannelse overhovedet kan bruges i Danmark.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo