Brandvæsen

Falck beholder alligevel brandslukning i Høng

Det bliver fortsat Falck i Ruds Vedby, som står for brandslukningen i Høng by. Det står klart efter længere tids debat om den fremtidige brandslukning, hvor både beredskabskommissionen og et flertal i økonomiudvalget i Kalundborg Kommune ellers efter indstilling fra beredskabschefen havde besluttet, at brandslukningen i en del af Falck i Ruds Vedbys dækningsområde skulle overgå til Kalundborg Brand og Redning i Gørlev. I kommunalbestyrelsen mente et solidt flertal imidlertid, at sagsmaterialet var mangelfuldt, og derfor beslutte de at bevare status quo.

Google Maps
Brandvæsen

Brandvæsen fra Gørlev overtager slukning i Høng

I årtier har Falck i Ruds Vedby slukket brande i Høng by, men det er snart slut. Fremover skal brandstationen i Gørlev, der hører under Kalundborg Brand og Redning, i stedet varetage denne opgave. “Det handler jo om responstider, og da stationen i Gørlev tillige omfatter et slukningskøretøj mere end Falck i Ruds Vedby, indstiller vi, at det fremover bliver Gørlev – og altså os selv i Kalundborg Kommune – der foreslår slukningsopgaver i Høng by, siger beredskabschef Gert Jürgensen fra Kalundborg Brand og Redning.

Brandvæsen

Ny Kalundborg vil videreføre Falck-aftale

Fra 1. januar bliver Falck i Ruds Vedbys slukningsområde delt mellem to nye storkommuner, Kalundborg og Sorø, og mens Ny Sorø Kommune har besluttet at opsige kontrakten med Falck pr. 31. december 2007, så har politikerne i Kalundborg indtil videre valgt at gå imod forvaltningens indstilling om at opsige Falck-aftalen. I stedet vil politikerne tage stilling til hele beredskabsområdet i forbindelse med budgetlægningen for 2008.

Brandvæsen

Debat om beredskabet i Ny Sorø Kommune

Politikerne i den kommende Ny Sorø Kommune er langt fra enige om, hvordan det fremtidige beredskab skal se ud. Byens socialdemokratiske borgmester ønsker, at kommunens kontrakt med Falck i Ruds Vedby skal opsiges, og at det skal overvejes, om der i stedet skal etableres en kommunal hjælpebrandstation. Venstre og Konservative ønsker derimod, at hele beredskabsopgaven i kommunen bliver sendt i udbud.

Brandvæsen

Alarmcentral sendte igen brandvæsen til forkert by

Det var en operatørfejl, der var skyld i at politiets regionale alarmcentral i Slagelse sendte brandkøretøjer fra Ruds Vedby til en forkert by. Da Falck i Ruds Vedby den 5. marts kl. 20.30 blev kaldt til en brand på adressen Sorøvej 6 blev de i først omgang sendt mod Sæby til den samme adresse i Høng Kommune. Men de måtte vende om og køre forbi stationen igen for at nå den korrekte adresse, der ligger tæt på Falck-stationen i Ruds Vedby, og hvor et udhus stod i brand.