Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet, som har ressortansvaret for det danske redningsberedskab. Beredskabsstyrelsen omfatter også det statslige redningsberedskab, der består af mere end 1.500 fastansatte, værnepligtige og frivillige samt materiel og køretøjer fordelt på styrelsens seks afdelinger i landet.
Ny opgørelse: Der mangler 316 brandfolk i Danmark
En ny opgørelse fra de kommunale beredskaber viser, at der pr. 1. oktober 2021 manglede 316 deltidsbrandfolk og frivillige brandfolk i det danske beredskab. For at imødekomme manglen vil Beredskabsstyrelsen ophæve de nuværende regler om, at brandfolk mister deres certificering, hvis de ikke har fungeret som brandfolk i fem år.