Brandvæsen

Brandvæsen overtager formentlig dykkertjeneste på Bornholm

Det bliver formentlig Bornholms Brandvæsen, som fremover skal stå for driften af det akutte dykkerberedskab på Bornholm. I dag varetages opgaven af Falck – uden at Falck modtager betaling for at opretholde beredskabet. Fremover vil Falck imidlertid have 314.000 kr. om året for beredskabet, og det ønsker Bornholms Regionskommune ikke at betale. I stedet vil regionskommunen opbygge sit eget beredskab, som delvist skal finansieres ved at opsige bådaftalen med Falck.