Autohjælp

Tre lokale Redning Danmark-stationer er gået konkurs

Siden Redning Danmark blev oprettet sidste år, er tre af de lokale stationer gået konkurs. Senest er det selskaberne bag Redning Danmarks stationer i Fredensborg og København, som har kastet håndklædet i ringen, men tidligere på året gik også stationen i Ringkøbing konkurs. Stationerne var tidligere en del af Dansk Autohjælp, men er nu især underleverandører for Falck.

Autohjælp

Højsæson for punkteringer

Efteråret med dets regn og rusk er skyld i mange punkteringer. Småsten og skidt skyller ud på vejene, og samtidig er sommerdækkene måske ved at være slidte. Det kan være en uheldig kombination, idet tyngdekraften gør, at stenene ender med den brede side ned og spidsen i vejret. Og det giver travlhed hos SOS Dansk Autohjælp.

Autohjælp

Har haft rekordmange fritrækninger langs vestkysten

Mere end 50 procent flere bilister har haft brug for at blive trukket fri på strandene langs den jyske vestkyst denne sommer. Det viser tal fra SOS Dansk Autohjælp, som hver sommer oplever, at de må rykke ud og trække strandede bilister fri. Men denne supersommer har dog været usædvanlig travl, når det solrige danske sommervejr har tiltrukket et utal af strandgæster.

Autohjælp

Falck lukker 11 autohjælpsstationer

Falcks assistanceaktiviteter – primært autohjælp – skal fremover udføres fra færre stationer. Som led i en større spareplan vil Falck således lukke 11 af redningskorpsets autohjælpsstationer. Det fører dog ikke til afskedigelser, idet de berørte reddere vil blive tilbudt at flytte med til de nye stationer.

Brandvæsen

Mange autoreddere har oplevet farlige situationer i trafikken

Inden for det seneste år har 64 pct. af autoredderne været i en farlig situation, hvor de måtte springe til siden for ikke at blive ramt af en uopmærksom bilist. Det viser en ny undersøgelse med deltagelse af 273 reddere. 28 pct. af redderne fortæller endvidere, at de fået påkørt deres afspærringsmateriel af en uopmærksom bilist, og 6 pct. af redderne har fået påkørt deres køretøj.

Autohjælp

Autohjælpskøretøjer får fremover magnetskilte med Falck-logo

Fremover vil det være køretøjer fra Redning Danmark, der rykker ud, når Falcks kunder tilkalder assistance til busser, lastvogne og andre tunge køretøjer. I praksis sker det ved, at Redning Danmarks køretøjer får monteret et magnetskilt med Falcks logo, når turen går til Falck-kunder. De Falck-reddere, som i dag har mindst 50 pct. af deres vagter på sværvogne, virksomhedsoverdrages til Redning Danmark fra november.

Autohjælp

18 stationer bryder med Dansk Autohjælp – og danner ny konkurrent

Konkurrence på det danske marked for autohjælp bliver yderligere skærpet, når 18 stationsejere forlader SOS Dansk Autohjælp og stifter en ny virksomhed, der vil udbyde landsdækkende autohjælp fra 20 stationer. Den nye virksomhed, Redning Danmark, vil koncentrere sig om erhvervskunder, og blandt stifterne er flere af dem, der i sin tid var med til at stifte Dansk Autohjælp.