Brandvæsen

Redningsdykkere døgnet rundt i Århus

Danmarks næststørste by, der har mange å-, sø-, havne- og kystkilometer, har fået et fast, døgnbemandet korps af redningsdykkere. Århus Brandvæsen har indtil videre uddannet fire brandfolk til redningsdykkere og to til dykkerassistenter. Det betyder, at der er mindst én redningsdykker på hver vagt. Brandvæsenet regner med, at der to-tre gange om året vil være alvorlige opgaver med redningsdykkerne, og man håber at uddanne endnu flere redningsdykkere i fremtiden.

Brandvæsen

Aabenraa vil trække på tyske redningsdykkere

De seneste år er Aabenraa blevet ramt af flere alvorlige ulykker, hvor biler er kørt i havnen, og hvor det efterfølgende har taget lang tid at få dykkere til Aabenraa. Det vil imidlertid være for dyrt for kommunen at oprette et lokalt dykkerberedskab, så nu vil kommunen i stedet lave en aftale med brandvæsenet i Flensburg på den anden side af grænsen. Det er dog ikke en ordning, som vil redde liv, understreger beredskabschefen.

Google Streetview
Brandvæsen

Siger nej til gratis dykkerberedskab

Den 6. juni druknede en 19-årig kvinde i Skive havn, og dengang gik der 47 minutter inden Falcks dykkere var fremme. Ulykken har fået Sallingsund Sportsdykkerklub til at tilbyde at etablere et frivilligt dykkerberedskab – helt gratis. Men Skive Kommune har efter samråd med Falck besluttet at sige nej til til sportsdykkernes tilbud – man mener ikke, at beredskabet vil være tilstrækkeligt sikkert.

Brandvæsen

Brandvæsen kritiserer politiets brug af dykkere

Københavns Brandvæsen retter en skarp kritik mod politiets brug af sportsdykkere til at lede efter liget af en 20-årig mand, der lørdag blev fundet druknet i havnebadet ved Islands Brygge. Dykkerne var stærkt rystede efter fundet af den omkomne mand, og måtte have lægehjælp. Politiet havde ikke regnet med, at dykkerne ville finde den 20-årige, og de erkender, at det var en fejl at bruge sportsdykkere til en opgave af denne type. Fremover vil politiet nok bruge professionelle dykkere.

Brandvæsen

Måtte vente tre timer på dykkerassistance

Det taget alt for lang tid at få dykkerhjælp, mener borgmesteren i Kalundborg. I weekenden måtte man opgive at finde 16-årig druknet dreng i Kalundborg Fjord, oplyser DR Regionalen. Borgmesteren i Kalundborg, Tommy Dinesen (SF), er stærkt utilfreds med, at der skulle gå tre timer, før der var dykkere i vandet for at lede efter den 16-årige Mads Svane fra Kalundborg, der i fredags omkom i Kalundborg Fjord.

Brandvæsen

Reddere: Dykkerberedskab nytter ikke

Forslaget om, at det skal være nemmere for brandfolk at ekstrauddanne sig til redningsdykkere, har vakt røre i dykkerkredse. Folketingsmedlem Frode Sørensen har i spidsen for Socialdemokraterne fremlagt et forslag, hvor målet er på tre år at få mindst 150 personer igennem en ny og lempelig uddannelse for at få et mere fintmasket dykkerberedskab på landsplan. Hos Reddernes Landsklub ses forslaget imidlertid som et stort skridt i den forkerte retning.

Brandvæsen

Beredskabschefer ønsker 150 redningsdykkere

Der er et stort behov for at få gang i en uddannelse af redningsdykkere til de danske redningsberedskaber. Det mener i hvert fald formanden for de kommunale beredskabschefer, beredskabschef Henning Holm Johansen, Viborg, med baggrund i den tragiske ulykke i Aabanraa i weekenden, som kostede to unge livet.

Brandvæsen

Sønderborg opgiver redningsdykning

Sønderborg Brandværn var et af de første beredskaber i landet, som føjede dykkertjeneste til listen af opgaver, som udføres for kommunen. Den nye dykkerlov betyder imidlertid, at den scubadykker-uddannelse, som brandværnets dykkere har gennemgået og bestået, ikke vil blive godkendt af Søfartsstyrelsen.